Ingen fotos...

Beskrivelse

Uddrag fra Fiskeatlas ved Henrik Carl og Peter Rask Møller, Statens Naturhistoriske Museum, 10-03-2021

En lille til mellemstor saltvandsfisk. Den har et uregelmæssigt mønster af mørke, bølgede striber på det skælløse område over sidelinjen og som regel tre til syv mørke pletter forrest på hver side af bugen mellem bryst- og bugfinnerne. Kroppen er kraftig. Hovedet er forholdsvis lille, og snuden er kort og ret spids. Mellem den bageste rygfinne og halefinnen sidder otte-ni småfinner. Der er to rygfinner, der kun er adskilt af et lille mellemrum, som er mindre end øjets diameter. Halefinnen er halvmåneformet. Fortil er hovedet og ryggen mørkt blålig eller grønlig. Længere tilbage bliver den mere blålig. Er normalt 30-85 cm, men kan blive op til ca. 100 cm og veje 16 kg.

Forvekslingsmuligheder

Fra makrellen og den bredskællede fregatmakrel kendes den let, idet afstanden mellem rygfinnerne er mindre end øjets diameter, mens den hos de to andre er lig med eller større end basis af forreste rygfinne. Fra atlantisk tun, rygstribet pelamide og bugstribet bonit kendes den lettest på farverne. Den atlantiske tun er nærmest ensfarvet uden striber, mønstre og pletter, den bugstribede bonit har fire til seks mørke næsten vandrette bånd på hver side af bugen under sidelinjen, og den rygstribede pelamide har 5-20 smalle, mørke længdebånd på den øverste halvdel af kroppen og sommetider omkring 10 brede, mørke tværbånd.

Biologi

Den vigtigste føde er stimefisk, f.eks. sildefisk og hestemakreller, men krebsdyr, blæksprutter og andre hvirvelløse dyr er også på menuen. Arten danner også selv stimer, gerne med andre arter. Når thunninerne jager småfisk, presses disse ofte op til overfladen, hvor mængder af havfugle lokkes til. Ligesom andre tunarter er thunniner meget hurtige, og de kan angiveligt opnå en topfart på 64 km/t. En del af grunden til deres hurtighed skyldes, at de er i stand til at opretholde en kropstemperatur, der er højere end vandets. I Atlanterhavet gyder fiskene fra april til november, og de kan blive op til 10 år gamle.

Levested

Lever i havets frie vandmasser og gerne tæt på kysten.

Udbredelse

En meget sjælden sommer- og efterårsgæst i danske farvande. Arten er ikke truffet herhjemme siden 1961.

Kilde

Videre læsning

Sjove fakta

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo