Med sit specielle udseende kan klumpfisken næppe forveksles med andre fisk i vore farvande.

Føden består af gopler, pighude og småfisk samt bl.a. vingesnegle, blæksprutter, salper og krebsdyr. Klumpfisken lever i havets vandsøjle og er forholdsvis varmekrævende. På vore breddegrader optræder fiskene som sommer- og efterårsgæster. Ofte ses fiskene drivende i overfladen, hvor de optager varme. Fiskene kan være så døsige, at man kan tage dem med hænderne. Men klumpfisk er også hurtige og aktive fisk, der kan nå hastigheder, der kan måle sig med laks, sværdfisk og hajer. De bruger deres luffe-lignende finner som en slags vinger, og de kan springe fri af vandet. Unge klumpfisk træffes ofte i småstimer, mens de større fisk som regel svømmer alene omkring. Klumpfisken yngler ikke ved Nordeuropa. Kan formodentlig blive op til godt 20 år.

Findes i havets vandsøjle fra havoverfladen ned til mere end 500 meters dybde. Klumpfisk opholder sig typisk i vand på 10-19 °C. Under kortvarig fødesøgning i dybe vandlag kan fiskene dog træffes i vand helt ned til 2 °C.

Klumpfisk er sjældne i danske farvande, men bliver dog som regel fundet hvert år. De skyller ofte døde i land, når vandet bliver for koldt om vinteren, og de ikke kan finde ud i Nordsøen. Enkelte gange er de fundet i vores fjorde, og i perioden 1980 til 2003 blev der sågar fire gange fundet klumpfisk ved Bornholm.

Fiskeatlas - Artstekster. Statens Naturhistoriske Museum.

Som nævnt findes klumpfisk af og til i havoverfladen. Udover at samle varme kan det også skyldes, at klumpfisk, som ofte er stærkt inficerede med en lang række forskellige parasitter, lader bl.a. albatrosser, måger og småfisk fjerne parasitterne. Man mener ligefrem, at fiskene vifter med finnerne, når de ligger i overfladen, for at tiltrække fuglene.