Strømsildens skæl har få pigge og føles glatte, mens guldlaksens skæl har mange pigge på den synlige del og føles ru. Men da skællene ofte falder af under fangst, er forskellene ikke altid til at påvise. Guldlaksen har endvidere flere brystfinnestråler end strømsilden (16-18 vs. 12-15). Endelig bliver guldlaksen op til ca. 75 cm, mens strømsilden kun bliver op til ca. 35 cm. De to arters larver kan kendes fra hinanden på antallet af kropssegmenter, idet guldlaksen har 46-49 og strømsilden har 36-38. Fra smelt og helt kendes guldlaksen på de store øjne, der er større end snudelængden. Desuden har guldlaksen en meget mindre mund end både smelt og helt.

Føden består primært af planktoniske hvirvelløse dyr som krebsdyr, blæksprutter, salper, vingesnegle, pilorme og ribbegopler samt af småfisk. Guldlaks lever i stimer nær bunden på dybt vand og træffes normalt ved temperaturer på 4-10 °C. Fiskene yngler de fleste steder fra maj til september, men gydemodne eksemplarer kan træffes hele året. Guldlaks kan opnå en høj alder, op til 35 år.

Mest talrige på 100-600 meters dybde, men arten kan undertiden træffes på mindre end 50 meters dybde og i sjældne tilfælde ned til 1.400 meters dybde. Den er mest almindelige over mudder- og sandbund.

Forholdsvis sjælden i danske farvande, men den bliver dog registreret hvert år i Skagerrak og den dybe del af Kattegat mellem Læsø og Anholt.

Fiskeatlas - Artstekster. Statens Naturhistoriske Museum.