Beskrivelse

Uddrag fra Fiskeatlas ved Henrik Carl og Peter Rask Møller, Statens Naturhistoriske Museum, 04-03-2021

En lille og langstrakt saltvandsfisk. Rygfinnen er lang og består af 57-64 stive pigstråler, hvis forreste stråler er frie. Halefinnens bagkant er lige eller svagt konveks. Brystfinnerne er omtrent lige så lange som hovedet, og de nederste fem-seks finnestråler er frie. Farven varierer. Hos de voksne fisk er ryggen oftest grågul eller brungul. Siderne er overstrøet med mørke pletter, og langs ryggen sidder fire til seks store, utydelige saddelmærker. I rygfinnen findes en række brune bånd, der peger skråt fremad. Unge fisk op til ca. 8 cm er halvgennemsigtige og kun forsynet med nogle få mørke pigmentkorn, der er arrangeret i karakteristiske mønstre, men først ved en størrelse på 11 cm har de opnået de voksnes pigmentering. Bliver normalt ikke længere end 16 cm, men kan blive op til 20 cm.

Forvekslingsmuligheder

Plettet langebarn har både en egentlig halefinne og en lang rygfinne, der udelukkende består af stive pigstråler. Disse karakterer deles herhjemme kun med tangspræl, buskhoved og spidshalet langebarn. Men tangspræl har 9-15 iøjnefaldende øjepletter langs ryggen. Buskhoved har to grenede hudvedhæng, der ligner små buske, over øjnene. Og spidshalet langebarn har en tilspidset halefinne, mens halefinnens bagkant er lige eller svagt konveks hos plettet langebarn.

Biologi

Føden består af krebsdyr og orme. Plettet langebarn findes normalt på havbunden ved Arktis og lever ved vandtemperaturer mellem -1,6 og 7 °C. I modsætning til mange af vore andre fisk, der trækker ud på dybere vand om vinteren, findes den på lavest vand om vinteren. Her yngler den, og larverne og de unge fisk tilbringer deres første to-tre år i vandsøjlen, inden de søger mod bunden. Kan leve mindst i op til 12 år.

Levested

Plettet langebarn er en arktisk fisk. Den lever på havbunden, især på sand, ler eller mudder, men også grus eller sten. Arten kan findes på dybder fra 2 til knap 500 m, men lever primært fra ca. 15 til 250 meters dybde. I de første to-tre år lever larverne og de unge fisk i havets frie vandmasser.

Udbredelse

Sjælden i danske farvande.

Kilde

Videre læsning

Sjove fakta

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo