Langtornet ulk har bentorne på sidelinjen, mens dværgulken har en eller flere rækker af bentorne over sidelinjen. Fra almindelig ulk kan den bl.a. kendes på, at gællehuden hos dværgulken ikke er fastvokset til struben. Og så mangler almindelig ulk små skægtråde nær mundvigen. Fra Murrays knurulk kendes den på, at dværgulken har skrå hudfolder på siden under sidelinjen og mangler den lange pig på forgællelåget.

Føden består af krebsdyr og småfisk. Tilsyneladende lever den generelt på dybere vand end almindelig ulk og langtornet ulk, og den yngler også på dybt vand. I Nordsøen er æggene fundet på 78 meters dybde. Yngletiden falder mest om foråret fra marts til maj.

Dværgulken er en bundfisk, der lever fra kysten og ned til normalt ca. 100 meters dybde. Ved Færøerne er den dog fanget ned til ca. 200 meters dybde. Den findes oftest på steder med hård bund og tang eller sten, som den gemmer sig mellem eller under. Arten findes ikke i egentligt brakvand, men larverne er ret tolerante over for svingninger i saltholdigheden.

Meget sjælden. Det seneste dokumenterede fund er fra 1925, men da arten er lille, og den let forveksles med andre ulkearter, kan den godt være til stede.

Fiskeatlas - Artstekster. Statens Naturhistoriske Museum.