Både suderyngel og karusse-yngel har en sort haleplet. De kendes dog let fra hinanden på rygfinnen, der er kort hos suderen og lang hos karussen.

Føden består af dyreplankton, insektlarver, orme, snegle, muslinger, vandbænkebidere, planter, og dødt organisk materiale. Størstedelen af føden findes ved bunden. Suderen er varmeelskende og mest talrig i lavvandede, næringsrige moser og småsøer med mudderbund. Den trives særlig godt i vande med rigelig plantevækst, som åkander, krebseklo, hornblad og svømmende vandaks. Sudere er mest aktive omkring daggry og solnedgang, hvor de svømmer rundt i stimer på to til fem fisk. Arten er en sky bundfisk, der ofte går i en slags dvale om vinteren og kan gøre det samme, hvis vandtemperaturen runder 30 °C om sommeren. Yngletiden er fra maj til juli, og suderne kan leve i op til mindst 20 år.

Lever i søer, moser og langsomt strømvand, men er mindre almindelige i de mindste vandhuller. Suderen tåler brakvand, hvor den dog er sjælden herhjemme.

Almindelig i ferskvand over det meste af landet. Suderen er meget sjælden i salt- og brakvand, men er dog fundet i de brakke fjorde på den jyske vestkyst.

Carl, H. & P.R. Møller (red.). 2012. Atlas over danske ferskvandsfisk.

Suder. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Suder er et gammelt ord for skomager. Navnet skyldes fiskens mørke farve.