#89720 | Dyreriget / Rygstrengsdyr / Hvirveldyr / Egentlige benfisk / Karpeordenen / Karpefamilien / Rhodeus /

En lille ferskvandsfisk. Kroppen er høj og sammentrykt, og hovedet er lille. Halefinnen er forholdsvis lille sammenlignet med ryg- og gatfinne. Skællene er relativt store med 33-45 skæl fra gællelåg til halefinne. I yngletiden får hannen legevorter, mens hunnen får et læggerør ved gattet, der kan være længere end kroppen. Uden for yngletiden er fiskene sølvskinnende med en grågrøn ryg og lys bug. På bagkroppen er der et godt kendetegn i form af en langsgående turkis stribe, der er bredest bagtil. Hannens stribe er ca. dobbelt så lang som hunnens. Rygfinnen er meget mørk, og de andre finner er normalt rødlige eller gullige. Øjet er gult eller sølvfarvet. I yngletiden bliver hannen mere farverig. Øjet bliver rødt, og hovedets overside og ryggen bliver skinnende grøn, rødlig eller violet. Siderne bliver iriserende blå og violette, og struben bliver højrød med en sort kant. Halefinnen bliver grøn og gul, og bryst- og bugfinner bliver gule. Kan blive op til ca. 11 cm, hannen større end hunnen.
Forvekslingsmuligheder
Både den europæiske bitterling og båndgrundlingen har et mørkt bånd langs siden. Hos den europæiske bitterling er båndet dog begrænset til bagkroppen, mens det hos båndgrundlingen løber helt fra snude til hale. Og så har den europæiske bitterling en tydeligt højere kropsbygning end båndgrundlingen.
Biologi
Føden består især af kiselalger, delvist nedbrudte plantedele og andet organisk materiale samt insektlarver, krebsdyr og fiskeæg. Gydeperioden er fra april til juni, og fremgangsmåden er speciel. Først finder hannen en dammusling eller malermusling, som den bevogter. Når en gydemoden hun nærmer sig, "pirrer" hannen muslingen, så den åbner sig. Herefter fører hunnen sit op til 6 cm lange læggerør ind i muslingens udåndingsrør. Her lægger hun et til seks æg, som passer perfekt til mellemrummet mellem muslingens gællefilamenter. Æggene klækkes i muslingens gæller, og her bliver ynglen i ca. en måned. Muslingen dør ikke af at huse æg og yngel af den europæiske bitterling, men det hæmmer den frie gennemstrømning af vand og skader muslingens gæller. Fiskene kan i sjældne tilfælde leve i op til seks år, men lever normalt kun i ét år.
Levested
I sit naturlige udbredelsesområde lever arten især i mindre søer, afsnørede flodarme og langsomtstrømmende floder og kanaler. Den europæiske bitterling foretrækker megen grøde og sand- eller mudderbund samt tilstedeværelse af bl.a. dammuslinger.
Udbredelse
Meget sjælden og indført i Danmark. Den findes i nogle enkelte søer i Jylland og på Sjælland, hvor arten enten er sat ud eller kommet som æg i udsatte dammuslinger. Den europæiske bitterling lever naturligt længere mod syd i Europa.
Kilde
Carl, H. & P.R. Møller (red.). 2012. Atlas over danske ferskvandsfisk.
Videre læsning
Sjove fakta

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: