Beskrivelse

Uddrag fra Fiskeatlas ved Henrik Carl og Peter Rask Møller, Statens Naturhistoriske Museum, 10-03-2021

En stor saltvandsfisk. Kroppen er stærkt sammentrykt og meget langstrakt. Hos de voksne fisk er der en enkelt rygfinne, der strækker sig næsten helt fra hovedet til haleroden. Halefinnen er meget særpræget. Hos de voksne fisk er den ret stor, vifteformet og peger skråt opad. Hos ynglen er de øverste halefinnestråler meget lange. Rygfinnen og halefinne er blodrøde. Kroppen er sølvskinnende, og sølvfarven smitter af ved berøring. På siden findes oftest en til fem (sjældent op til ni) store runde eller aflange, sorte pletter. Disse pletter forsvinder gradvist med alderen, så nogle eksemplarer mangler helt pletter. Øjnene er store, og pupillen er aflang og skråtstillet. Er normalt 100-210 cm i danske farvande, men kan blive op til 270 cm.

Forvekslingsmuligheder

Med sin båndformede, sølvskinnende krop og røde finner kan vågmæren herhjemme kun forveksles med sildekongen. Vågmæren mangler sildekongens ”krone” fortil i rygfinnen, og den har heller ikke sildekongens forlængede bugfinner. Vågmæren har også en meget karakteristisk vifteformet halefinne, der peger skråt opad, mens sildekongen som regel mangler halefinnen.

Biologi

Føden består af småfisk, f.eks. sildefisk, og blæksprutter. Fiskene kan svømme både forlæns og baglæns. Sandsynligvis svømmer de ofte lodret med hovedet pegende opad. At dømme ud fra fangster og fund lever vågmærene normalt alene, men der er ved f.eks. det nordlige og nordvestlige Island observeret stimer af vågmærer, der talte flere hundrede eksemplarer på 90-206 cm. Der vides ikke ret meget om yngleadfærden, men det menes, at vårmæren først bliver kønsmoden, når den er ca. 240 cm i en alder af 14 år. Det vides ikke, hvor gamle fiskene kan blive.

Levested

Lever i havets frie vandmasser, normalt på dybder fra 100 til 900 meter. Herhjemme er vågmæren dog flere gange fundet på 25-30 meters dybde.

Udbredelse

En sjælden gæst i danske farvande. Når vågmæren findes herhjemme, er den ofte skyllet op på stranden.

Kilde

Videre læsning

Sjove fakta

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo