Med sin båndformede, sølvskinnende krop og røde finner kan vågmæren herhjemme kun forveksles med sildekongen. Vågmæren mangler sildekongens ”krone” fortil i rygfinnen, og den har heller ikke sildekongens forlængede bugfinner. Vågmæren har også en meget karakteristisk vifteformet halefinne, der peger skråt opad, mens sildekongen som regel mangler halefinnen.

Føden består af småfisk, f.eks. sildefisk, og blæksprutter. Fiskene kan svømme både forlæns og baglæns. Sandsynligvis svømmer de ofte lodret med hovedet pegende opad. At dømme ud fra fangster og fund lever vågmærene normalt alene, men der er ved f.eks. det nordlige og nordvestlige Island observeret stimer af vågmærer, der talte flere hundrede eksemplarer på 90-206 cm. Der vides ikke ret meget om yngleadfærden, men det menes, at vårmæren først bliver kønsmoden, når den er ca. 240 cm i en alder af 14 år. Det vides ikke, hvor gamle fiskene kan blive.

Lever i havets frie vandmasser, normalt på dybder fra 100 til 900 meter. Herhjemme er vågmæren dog flere gange fundet på 25-30 meters dybde.

En sjælden gæst i danske farvande. Når vågmæren findes herhjemme, er den ofte skyllet op på stranden.

Fiskeatlas - Artstekster. Statens Naturhistoriske Museum.