Ingen fotos...

Beskrivelse

Uddrag fra Fiskeatlas ved Henrik Carl og Peter Rask Møller, Statens Naturhistoriske Museum, 02-03-2021

En stor saltvandsfisk. Kroppen er ekstremt lang og stærkt sammentrykt. Hovedets knogler er papirtynde, og panden er stærkt konkav. Rygfinnen begynder helt fremme foran øjnene, som strækker sig helt til halefinnen, og fortil danner den en høj krone. Bugfinnerne består hver af en enkelt stærkt forlænget finnestråle, der ender i et åreformet vedhæng. Halepartiets længde varierer, og nye undersøgelser har vist, at fiskene udfører en form for selv-amputation. I løbet af opvæksten brækker dele af halepartiet af i en eller flere omgange, og i sidste ende kan fiskene mangle hele halepartiet fra gattet og bagud. Bruddet sker midt på hvirvlerne, hvor de er tyndest, og såret heler op i en spids, der er dækket af arvæv. Halen mangler hos de fleste fisk, der er længere end 150 cm. Kroppen er sølvskinnende, og rygfinnen er stærkt rød, men der kan være ufarvede partier. Kan blive op til 800 cm.

Forvekslingsmuligheder

Vågmæren mangler sildekongens ”krone” fortil i rygfinnen, og den har heller ikke sildekongens forlængede bugfinner (hos vågmæren findes hos ynglen fire til syv små bugfinnestråler, mens bugfinner mangler hos de voksne). Vågmæren har også en meget karakteristisk vifteformet halefinne, der peger skråt opad, mens sildekongen oftest mangler halefinnen. Og så bliver vågmæren kun op til ca. 300 cm, mens sildekongen kan blive 800 cm.

Biologi

Fødevalget er dårlig kendt, men sildekonger æder krebsdyr og måske også småfisk, blæksprutter og gopler. Sildekonger er ikke ret hurtige og ofte står de helt stille i vandet. De står ofte lodret i vandet med hovedet opad. Bliver de skræmt, lader de sig hurtigt synke ned på dybere vand. Sildekonger danner ikke stimer. Nogle få gange har man observeret fiskene parvis eller i antal af tre-fire voksne sammen. Som nævnt brækker dele af halepartiet af i løbet af opvæksten. Det er muligvis en måde at slippe af med en energikrævende og unødvendig kropsdel. Yngler i Middelhavet fra juli til december. Det er uvist, hvor gamle sildekonger kan blive.

Levested

Lever i havets frie vandmasser ned til ca. 500 meters dybde.

Udbredelse

Meget sjælden i danske farvande. Der er kun registreret to dokumenterede fund, henholdsvis i 1990 og 2009. Begge gange drev en sildekonge i land på kysten.

Kilde

Videre læsning

Sjove fakta

Navnet sildekonge stammer fra den overtro, at fisken ledte sildene ind til kysten.

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo