Fløjfiskene er så specielle i udseendet, at de tre danske arter mest forveksles med hinanden (kortfinnet fløjfisk og plettet fløjfisk). Farven adskiller særligt hannerne fra hinanden, og det er lettest at sammenligne farvetegningerne i bageste rygfinne, der er meget stor. Hos kortfinnet fløjfisk findes mere eller mindre regelmæssige blå og gule bånd og pletter, der peger stejlt fremad og opad, mens rygfinnen hos plettet fløjfisk er tydeligt plettet med hvide, sorte og gule pletter. De sorte pletter hos plettet fløjfisk er oftest omkranset af gule ringe, og foruden gule pletter kan der også være uregelmæssige gule plamager. Endelig har stribet fløjfisk vandrette gule og blå bånd i bageste rygfinne. Også hos hunnerne er der forskelle i farvetegningerne i bageste rygfinne, selvom farverne er meget mindre kraftige. Hos kortfinnet fløjfisk har hunnerne ca. 10 brune bånd, der peger fremad og opad, mens hunnerne hos plettet fløjfisk har svage brunlige pletter. Endelig har hunnerne hos stribet fløjfisk omkring tre vandrette brune bånd i rygfinnen.

Føden består af mange forskellige bunddyr, og arten er meget opportunistisk i sit fødevalg. En stor af tiden ligger fiskene delvist nedgravede i havbunden, så kun oversiden af hovedet stikker op. De højtsiddende øjne og små, opadvendte gælleåbninger er tilpasninger til denne levevis. Når fiskene ligger på bunden, hæver de sig op på finnerne, specielt bugfinnerne. Som de fleste andre bundfisk danner den stribede fløjfisk ikke stimer. I Nordsøen varer gydetiden fra april til august. Kan leve i op til syv år.

Lever på havbunden på forholdsvis dybt vand. Den findes fra yderkanten af tangbæltet på ca. 5 meters dybde til 430 meters dybde, og den er mest talrig på 20-100 meters dybde. Arten er mest almindelig på sand- og grusbund, og den findes også på mudderbund.

Almindelig i Nordsøen, Skagerrak og det nordlige Kattegat. Længere mod syd er arten mere fåtallig. Endnu i den nordlige del af Øresund er arten forholdsvis almindelig, men syd for Helsingør er den sjælden, og den kendes ikke fra den vestlige Østersø og dermed heller ikke ved Bornholm. Den findes i Lillebælt og Storebælt samt i den vestlige del af Limfjorden, men er i øvrigt meget sjælden i vore fjorde.

Fiskeatlas - Artstekster. Statens Naturhistoriske Museum.

I yngletiden opretter hannerne territorier, som de forsvarer mod andre hanner. De mest aggressive hanner har de største territorier. For det meste afskrækkes fremmede hanner med skræmmende adfærd, men det kommer også til egentlige kampe. Hannerne lokker også hunnen til parring med en parringsdans, hvor han rejser finnerne og viser sine fantastiske farver.