Den sorte dværgmalle (kendes ikke fra Danmark, men lever i Tyskland) ligner meget. Men brune dværgmaller større end ca. 5 cm har to til tre svage "tænder" på forsiden og fem til syv tydelige "tænder" på bagsiden af brystfinnepiggen, mens "tænderne" mangler eller er utydelige hos den sorte dværgmalle. Fra den europæiske malle kendes brun dværgmalle på, at den har en fedtfinne og fire skægtråde på snuden (otte i alt), mens den europæiske malle mangler en fedtfinne og kun har to skægtråde på snuden (seks i alt).

Altædende. Føden består af alt fra planter over bunddyr, som orme, krebsdyr, insekter og bløddyr, til småfisk. Den brune dværgmalle er en nataktiv bundfisk, der kan findes sin føde ved hjælp af de otte skægtråde, som er rigt forsynede med smagsceller. Gydeperioden er forår og sommer. En eller begge forældre former en rede i bunden, hvor æggene lægges. Forældrene vogter æggene og vifter frisk vand hen over dem. Æggene klækkes efter seks til ni dage, og de nyklækkede unger, der minder om haletudser, er ca. 6 mm lange. Forældrene vogter ungerne, til de er ca. 5 cm. Fiskene kan leve i op til ni år.

Lever i mange typer af ferskvand samt i brakvand. Den brune dværgmalle foretrækker lavvandede, vegetationsfyldte steder. Den trives bedst i forholdsvis varmt vand, og den kan overleve i ret iltfattigt og forurenet vand.

Meget sjælden og indført i Danmark. Den findes kun i ganske få søer herhjemme, og det er da heller ikke lovligt at udsætte dværgmaller i den danske natur. Den brune dværgmalle lever naturligt i Nordamerika.

Carl, H. & P.R. Møller (red.). 2012. Atlas over danske ferskvandsfisk.