Beskrivelse

Lea Zacchi 06/10/2026

Sort dværgmalle er en skælløs ferskvandsfisk med otte skægtråde som normalt bliver op til 30 cm og i sjældne tilfælde 50-60 cm lang. Fisken er altædende og har mange små tænder i kæberne. Sort dværgmalle varierer i farverne bl.a. afhængig af størrelsen, men ryg er typisk mørk, siderne kan være  mørke til grønlige, mens bug og underside er lys gul eller mælkehvid. Derudover har fisken en stor fedtfinne lokaliseret mellem rygfinnen og halefinnen.

Forvekslingsmuligheder

Sort dværgmalle kan ikke forveksles med nogen hjemmehørende arter, men ligner til forveksling den nordamerikanske brun dværgmalle , som også findes i Danmark. Fisk der er større end 5 cm kan dog artsbestemmes på brystfinnens form. Brun dværgmalles brystfinne har tydeligt savtakkede kanter, mens sort dværgmalles enten er helt afrundet eller har svage takker.

Biologi

Sort dværgmalle er altædende og finder føde om natten, hovedsageligt på bunden. Føden består af plantemateriale, hvirvelløse dyr, smådyr, små fisk samt døde fisk. Der hvor fisken er hjemmehørende, gyder den fra slutningen af april til starten af juni, når vandtemperaturen er omkring 20-21 °C, og lægger 2.000 – 3.800 æg. Fisken kan blive 4-5 år, men vil oftest ikke blive ældre end 3 år.

Levested

Den findes i større flodsystemer med lav strømhastighed og i næringsrige søer.

Udbredelse

Sort dværgmalle er hjemmehørende i den østlige halvdel af Nordamerika, fra det nordlige Mexico til det sydlige Canada.

Kilde

DCE faktaark

CABI Compendium

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo