Ingen fotos...

Beskrivelse

Uddrag fra Fiskeatlas ved Henrik Carl og Peter Rask Møller, Statens Naturhistoriske Museum, 10-03-2021

En lille til mellemstor og langstrakt bundfisk. På snuden findes to kraftige skægtråde, og på hagen findes én kraftig skægtråd. Der er to rygfinner, hvoraf den forreste er meget speciel og sidder nede i en fure. Finnen består af et stort antal hårfine og tætsiddende finnestråler. Kroppen er grågul, gulbrun, orangebrun eller rødlig med et stort antal mørkebrune pletter, der sidder tættest på den øverste del af kroppen og på ryggen. Yngel op til ca. 6 cm i det pelagiske stadie har en grønlig ryg og sølvskinnende sider. Brystfinnerne er afrundede og ret kraftige. Den tretrådede havkvabbe er den største af havkvabberne og kan blive op til ca. 56 cm og veje 1,7 kg.

Forvekslingsmuligheder

Havkvabber er forholdsvis lette at kende fra alle andre danske fisk på de tre til fem skægtråde og den meget lille forreste rygfinne. Den firtrådede havkvabbe har tre skægtråde på snuden og én på hagen. De ses bedst under vand, da skægtrådene har det med at klæbe til hovedet over vand. Den tretrådede havkvabbe har desuden store mørkebrune pletter, mens den firtrådede havkvabbe er ret ensfarvet. Den femtrådede havkvabbe har fire skægtråde på snuden og én på hagen. Og også den femtrådede havkvabbe er nærmest ensfarvet. Middelhavs-havkvabben har heller ikke den tretrådede havkvabbes karakteristiske mørke pletter, men ofte en marmoreret ryg og lyse pletter/mønstre på en mørkere baggrund.

Biologi

Føden består af fisk, krebsdyr, bløddyr, børsteorme og alger. Ynglen lever som stimefisk, mens de voksne lever alene. Når fiskene lever på bunden, er de primært aktive om natten. Der er ikke tegn på, at tretrådede havkvabber yngler i dansk farvand. Fiskene kan blive mindst op til seks år gamle.

Levested

Lever på havbunden på dybder fra ca. 10 til ca. 120 m. Tretrådede havkvabber findes især på steder med sten- og klippebund, men fiskene træffes også på blød bund. Ynglen lever i havets frie vandmasser indtil en størrelse på ca. 6 cm.

Udbredelse

Meget sjælden i danske farvande. Den tretrådede havkvabbe er kun med sikkerhed fundet to gange herhjemme siden 1958, senest ud for Skagen i 2005.

Kilde

Videre læsning

Sjove fakta

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo