Stor præstekrave kan forveksles med de to andre arter af præstekraver: lille præstekrave og hvidbrystet præstekrage. Stor præstekrave kendes bedst fra de to andre arter ved sine orange ben, og det orange næb, der har en sort spids.

Fødes udgøres af mange forskellige invertebrater. Arten er særligt glad for små krebsdyr og orme. Præstekraverne kaldes også for "strandløbere" på grund af det særegne rykvise løb, de foretager når de søger efter føde. Efter 1 år er arten yngledygtig. Den føder 1-2 kuld på 4 æg om året. Æggene ruges i 23-25 dage, og ungerne plejes i de følgende 24 dage. Arten kan leve 5-10 år i naturen. 

Arten yngler almindeligvis på strande med sand langs kysterne. Nogle få individer kan også træffes på sandede vårafgrødemarker samt ved søer og åer længere inde i landet. Om vinteren trækker stor præstekrave typisk til Vestafrika for at overvintre. 

Stor præstekrave er udbredt i hele landet, især nær kysterne. 

Præstekrave. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Hvis mennesker, hunde og andre rovdyr kommer for tæt på stor præstekraves unger og æg, kan den voksne fugl finde på at spille syg for at aflede rovdyrets opmærksomhed fra sit afkom.