#89375 | Dyreriget / Rygstrengsdyr / Hvirveldyr / Fugle / Spurvefugle / Mejser / Cyanistes /
Blåmejsen er en lille mejse med blå kalot, vinger og hale og med gul underside.
Forvekslingsmuligheder
Den mest oplagte forvekslingsmulighed er musvit. Denne har en sort længdestribe på sin gule underside, sort kalot og er generelt lidt større end blåmejse. Sortmejse kan også ligne, men denne mangler de blå/gule farver og har en hvid nakkestribe.
Biologi
Blåmejsen lever om sommeren af insekter og i vinterhalvåret af frø, hovedsagelig bog. Den er i skarp konkurrence om både føde og redesteder med den større og stærkere musvit, men kan benytte mindre redehuller pga. sin størrelse.
Levested
Den er en hyppig gæst på foderbrættet og yngler gerne i redekasser. Den yngler i mange forskellige typer natur med træer. Løvtræer foretrækkes dog, og den kræver et hulrum til reden, hvorfor ældre løvskove har de største tætheder af blåmejse.
Udbredelse
I Danmark findes blåmejsen over hele landet med de største tætheder i Østjylland og på Øerne, specielt i hovedstadsregionen. Den er udbredt i det meste af Europa, bortset fra det nordlige Skandinavien, og i Nordafrika samt østpå i Asien til Iran og Uralbjergene.
Videre læsning
Mejser. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).
Sjove fakta
Med op til 16 æg er blåmejsen topscorer blandt spurvefuglene. Æggene klækker i det tidlige forår, og ungerne fodres med små insekter.
Noter fra taxonadministratoren
Rødliste
Rødlistevurderet som ynglefugl (læs mere her)

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: