Den kan forveksles med blåmejse og sortmejse.

Uden for ynglesæsonen er bog det almindeligste fødeemne for musvitter, der lever i løvskov, mens musvitter, der lever i haver, gerne spiser talg eller madrester på foderbrættet. Ungerne fodres med insektlarver. Uden for yngletiden strejfer musvitterne om i flokke, af og til sammen med andre mejser. Der er en udbredt hakkeorden i flokken. Hanner dominerer over hunner, og voksne fugle dominerer over ungfugle. Desuden har hanner med en bredere bryststribe højere status end hanner med en smallere bryststribe. Når der er knaphed på føde, er det højstatusfuglene, der spiser først. Det sker, at ungfugle udsender et alarmkald ved foderbrættet, uden at der er fare på færde. Det resulterer i, at de andre musvitter søger ly, hvorved der er fri adgang til føden.

Musvitten er den mejse, der optræder på de mest forskellige levesteder, men den findes oftest i løvskov og haver.

Den er en af vores mest almindelige ynglefugle. I Danmark forekommer den overalt, men sparsomst i den vestlige del af landet. Det hænger sammen med, at den foretrækker løvskov, hvor den lettest kan finde redehuller og føde, eller parcelhushaver, hvor den gerne går i redekasser. Musvittens geografiske udbredelse er betydelig. Den forekommer i hele Europa, bortset fra Island. Desuden optræder den i Nordafrika, Rusland og store dele af Asien, vestpå til Japan.

Musvit. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Navnet musvit er et forsøg på at gengive fuglens sang.