#89372 | Dyreriget / Rygstrengsdyr / Hvirveldyr / Fugle / Spurvefugle / Mejser / Parus /
Musvitten er den største af vore mejser. Den kendes fra de øvrige mejser på sit sorte hoved med hvide kinder og gult bryst med bred sort længdestribe. Sangen er metallisk og kan minde om den lyd, der fremkommer når man filer på en sav.
Forvekslingsmuligheder
Biologi
Uden for ynglesæsonen er bog det almindeligste fødeemne for musvitter, der lever i løvskov, mens musvitter, der lever i haver, gerne spiser talg eller madrester på foderbrættet. Ungerne fodres med insektlarver. Uden for yngletiden strejfer musvitterne om i flokke, af og til sammen med andre mejser. Der er en udbredt hakkeorden i flokken. Hanner dominerer over hunner, og voksne fugle dominerer over ungfugle. Desuden har hanner med en bredere bryststribe højere status end hanner med en smallere bryststribe. Når der er knaphed på føde, er det højstatusfuglene, der spiser først. Det sker, at ungfugle udsender et alarmkald ved foderbrættet, uden at der er fare på færde. Det resulterer i, at de andre musvitter søger ly, hvorved der er fri adgang til føden.
Levested
Musvitten er den mejse, der optræder på de mest forskellige levesteder, men den findes oftest i løvskov og haver.
Udbredelse
Den er en af vores mest almindelige ynglefugle. I Danmark forekommer den overalt, men sparsomst i den vestlige del af landet. Det hænger sammen med, at den foretrækker løvskov, hvor den lettest kan finde redehuller og føde, eller parcelhushaver, hvor den gerne går i redekasser. Musvittens geografiske udbredelse er betydelig. Den forekommer i hele Europa, bortset fra Island. Desuden optræder den i Nordafrika, Rusland og store dele af Asien, vestpå til Japan.
Videre læsning
Musvit. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).
Sjove fakta
Navnet musvit er et forsøg på at gengive fuglens sang.
Noter fra taxonadministratoren
Rødliste
Rødlistevurderet som ynglefugl (læs mere her)

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: