Hanner er karakteristiske med deres gule hoved. Hunner og ungfugle kan forveksles med bomlærke eller hunner af de meget sjældne hvidkindet værling og gærdeværling. Gulspurve kan bl.a. adskilles fra disse ved deres rustbrune overgump eller gult i fjerdragten.

Gulspurven lever hovedsageligt af insekter om sommeren; især fodres ungerne med insekter. Om vinteren søger den hovedsagligt frø og korn på marker og under foderbrættet. Arten placerer typisk sin rede på jorden eller lavt i en busk. Hunnerne foretrækker de mest gule hanner, som gerne er de ældste og måske de sundeste. Faktisk tiltrækkes hunnerne så meget af disse hanner, at en markant del af ungerne i en rede ofte ikke er redehannens egne. 

Den yngler i en række forskellige naturtyper - hovedsagligt af åben eller halvåben karakter. Således yngler den ikke i helt lukket skov, men heller ikke i byområder. Uden for yngletiden opholder gulspurven sig især på dyrkede områder men kan også findes i haver.

Gulspurven er en af de almindeligste fugle i Danmark. Den er udbredt i Europa bortset fra områder i det nordligste Skandinavien og størstedelen af Sydeuropa. Endvidere forekommer arten i et bredt bælte østover i Asien til Bajkalsøen. Desuden er arten vidt udbredt på New Zealand, hvor den blev indført i det 19. århundrede.

Gulspurv. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Artens karakteristiske sang har givet den øgenavnet syvsanger. Der findes mange sangvarianter, og i Danmark alene er der påvist syv forskellige dialekter.