Ingen fotos...

Beskrivelse

Uddrag fra Fiskeatlas ved Henrik Carl og Peter Rask Møller, Statens Naturhistoriske Museum, 10-03-2021

En mellemstor til stor bundfisk. Kroppen er som hos vore andre rokker fladtrykt, men det gælder ikke i samme grad hovedet, der rager op og frem fra kroppen. Snuden er bred og afrundet med en lille spids i midten, og de store øjne sidder på siden af hovedet. Brystfinnernes forkant er konveks, mens bagkanten er konkav. Halen er noget længere end kroppen, piskeformet og uden halefinne. Nær halens rod findes en lang, kraftig, savtakket pig. Oversidens farve er ensartet grågul, olivengrøn eller brun. Ungerne kan have lyse pletter, og bag piggen er halen mørk. Kan blive op til 200 cm og veje ca. 27 kg.

Forvekslingsmuligheder

Ørnerokken adskiller sig tydeligt fra de øvrige danske rokkearter. Bl.a. er den let at kende på, at hovedet rager frem fra kroppen, mens det går mere i et med kroppen hos de øvrige. Den brede krop med de spidse vinger er også et godt kendetegn. Tortoneses pigrokke er meget smallere og mangler rygfinnen.

Biologi

Føden består især af hvirvelløse bunddyr, særligt muslinger og krebsdyr samt børsteorme, som fanges på eller i bunden, hvor de graves op vha. slag med ”vingerne”. Ørnerokken knuser let tykskallede muslinger med sine brolagte knusetænder. Der indgår også en del forskellige fiskearter i føden. Fiskene er varmttempererede og tropiske, og de foretrækker en vandtemperatur på ca. 26 °C. Ørnerokker træffes både enkeltvis og i stimer eller flokke. Fiskene nærmest ”flyver” gennem vandet ved at slå med de store brystfinner, der fungerer som vinger. Ørnerokker føder levende unger, men yngler ikke nord for Den Engelsk Kanal. Rokkerne kan formentlig blive ca. 40 år gamle.

Levested

Ørnerokken er en kystfisk, der findes fra overfladen og ned til ca. 100 meters dybde. I sjældnere tilfælde kan den træffes dybere. Ørnerokkerne er ikke i samme grad knyttet til havbunden som de fleste andre af vore rokker, og de lever ofte i de frie vandmasser og kan træffes helt oppe i havoverfladen, hvor de undertiden kan ses springe. Når arten træffes på havbunden, findes den på sand- eller mudderbund.

Udbredelse

En meget sjælden gæst i danske farvande. Den kundes kun med sikkerhed fra to fund, det seneste er fra 1982.

Kilde

Videre læsning

Sjove fakta

Ørnerokker er ikke aggressive, men piggen ved haleroden er giftig og kan give et meget smertefuldt sår. Hvis man bliver stukket, bør såret holdes i så varmt vand som muligt for at nedbryde giften.

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo