Beskrivelse

Miljøstyrelsen (tilrettet af Lubrina Nielsen d. 04/05/2022)

Kæmpe-pileurt kan blive 3-4 m høj og danner ofte meget tætte bestande med ca. 80 skud pr. m2. De ofte rødlige stængler er oprette, kantede-furede, hule og bambusagtige, med spredte blade. Bladene er tilspidset ovale med hjerteformet grund og ca. 15-30 cm lange. Bladenes midtribbe er ofte rød. Planten blomstrer fra august til oktober. Blomsterne er gulgrønne og fremkommer i tætte aks med 4-5 mm. store frugter. Om vinteren vil kæmpe-pileurt fremstå ”nøgen” uden blade. Den har ligesom Japan-pileurt et stort og vidtforgrenet rodnet, der kan nå mere end 2 meter ned i jorden og op til 7 meter ud fra plantens centrum. 

Forvekslingsmuligheder

I Danmark findes to arter af store pileurter: kæmpe-pileurt og japan-pileurt samt hybrider mellem disse. Den største forskel på de to arter er, at bladenes midtribbe hos kæmpe-pileurt ofte er rød, mens den hos japan-pileurt er lys grøn. Desuden er kæmpe-pileurt højere, og bladene er længere end hos japan-pileurt (ca. 15-30 cm, mod japan-pileurts 5-12 cm lange blade). Der er også forskel på bladbasis som hos japan-pileurt danner en ret vinkel modsat kæmpe-pileurts hjerteformede grund. Kæmpe-pileurt er følsom overfor tidlig nattefrost og visner i september måned.

Biologi

Kæmpe-pileurt er en flerårig staude. I Danmark sætter arten ikke frø, men formerer sig vegetativt. Selv meget små stumper af jordstængelen på 1 cm er i stand til at danne en ny plante. De spredes f.eks. med fyldjord, der transporteres, eller med vand. Modsat de fleste andre stauder tåler pileurternes roddele og stængler udtørring. Selv de tørre stængler skyder efter ca. 1 uges ophold i vand. De nye skud spirer frem i det tidlige forår og visner i vinterhalvåret ved frost. Da arten ikke sætter frø, spredes den kun langsomt ved egen kraft.

Levested

I Danmark findes kæmpe-pileurt på forskellige jorder, sure som basiske. Den vokser langs vandløb, i skove, krat, vejkanter og omkring bebyggelse og kan sågar vokse steder med højt indhold af jern og tungmetaller (f.eks. på lossepladser). Arten findes desuden i nogle haver som prydplante. Kæmpe-pileurt ses ofte sprede sig fra steder, hvor der er dumpet haveaffald.

Udbredelse

Kæmpe-pileurt stammer fra det fjerne Østen og har sin naturlige udbredelse i Japan, Kina, Korea og Taiwan. Den blev indført som prydplante til haver og parker for ca. 100 år siden. Nogle steder er planten anvendt til dyrefoder. Kæmpepileurt blev fundet forvildet første gang i 1950. Kæmpe-pileurt er mindre hyppig end japan-pileurt, men findes i hele landet.

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo