I Danmark findes to arter af store pileurter: kæmpe-pileurt og japan-pileurt samt hybrider mellem disse. Den største forskel på de to arter er, at bladenes midtribbe hos kæmpe-pileurt ofte er rød, mens den hos japan-pileurt er lys grøn. Desuden er kæmpe-pileurt højere, og bladene er længere end hos japan-pileurt (ca. 15-30 cm, mod japan-pileurts 5-12 cm lange blade). Der er også forskel på bladbasis som hos japan-pileurt danner en ret vinkel modsat kæmpe-pileurts hjerteformede grund. Kæmpe-pileurt er følsom overfor tidlig nattefrost og visner i september måned.

Kæmpe-pileurt er en flerårig staude. I Danmark sætter arten ikke frø, men formerer sig vegetativt. Selv meget små stumper af jordstængelen på 1 cm er i stand til at danne en ny plante. De spredes f.eks. med fyldjord, der transporteres, eller med vand. Modsat de fleste andre stauder tåler pileurternes roddele og stængler udtørring. Selv de tørre stængler skyder efter ca. 1 uges ophold i vand. De nye skud spirer frem i det tidlige forår og visner i vinterhalvåret ved frost. Da arten ikke sætter frø, spredes den kun langsomt ved egen kraft.

I Danmark findes kæmpe-pileurt på forskellige jorder, sure som basiske. Den vokser langs vandløb, i skove, krat, vejkanter og omkring bebyggelse og kan sågar vokse steder med højt indhold af jern og tungmetaller (f.eks. på lossepladser). Arten findes desuden i nogle haver som prydplante. Kæmpe-pileurt ses ofte sprede sig fra steder, hvor der er dumpet haveaffald.

Kæmpe-pileurt stammer fra det fjerne Østen og har sin naturlige udbredelse i Japan, Kina, Korea og Taiwan. Den blev indført som prydplante til haver og parker for ca. 100 år siden. Nogle steder er planten anvendt til dyrefoder. Kæmpepileurt blev fundet forvildet første gang i 1950. Kæmpe-pileurt er mindre hyppig end japan-pileurt, men findes i hele landet.