Dun-birk er et løvtræ, der har en let genkendelig hvid stamme. Træets unge skud er dækket af små, dunede hår, hvorfra den har sit danske navn. Kronen er opret med korte, strittende kviste. Bladene er hjerte- til rudeformede med en kort spids og en enkelt savtakket rand. Unge blade er ligesom de unge skud dunede, der ofte forsvinder med alderen. Træets han- og hunblomster sidder samlet i rakler hver for sig. Hanraklerne er lange og gulbrune, hvorimod hunraklerne er korte og grønlige. Frugten er en vinget nød, med frøvinger, der er smallere end frøet, på hver side, der let kan fanges af vinden. Dun-birkens bark er på unge træer blank og gylden brun, der skaller af i papirstynde flager. Med alderen bliver den mere hvid med sorte tværstriber med korkporer. Træet bliver op til 25 meter højt, og sjældent mere en 0,5 m tykt i brysthøjde.