Arten kan forveksles med vorte-birk og kan desuden danne hybrider med denne. Dun-birken har mere oprette grene, dun på de unge grene, samt en mere glat og lysegrå bark ved stammebasis end vorte-birk, hvis unge grene har hapiksvorter, mere spidse blade, og dens bark er mere sort-hvid, knudret og skorpet ved stammebasis. Dun-birk kan danne hekseskud, hvor det for vorte-birk ses meget sjældent.

Dun-birk er enkønnet med både han- og hunblomster på samme træ. Træet blomstrer i april-maj. Frugterne er modne i juli og spredes med vinden. Et middelstort træ kan sprede omkring 30 millioner af frø årligt. Mod efteråret gulner løvet, der fældes i oktober. Dun-birk kan danne heksekoste, kugleformede skudsamlinger bestående af korte skud, forårsaget af svampen hekse-sækdug, der inficerer træets knopper, så skud bliver dannet i alle retninger. Træet danner enorme mængder af saft i stammen, der kan tappes til birkesaft.

Træet er lyskrævende og trives kun i let skygge i dens første leveår. Den tåler heller ikke for meget vind, men er hårdfør mod frost. Den har få krav til jordbund og gror på alle jordtyper - fugtige, som tøre, sure og tørvholdige jorde. Den er dog oftest at finde i sure og næringsfattige moser.

Dun-birk er naturligt forekommende i Danmark. Den er især almindelig i de nordlige og vestlige egne af landet.

Jørgensen, H., Rune, F., Bredsdorff, T. H. & Weitemeyer, S. (2005). Træer og Buske i Danmark. Gyldendal AS

Miljøstyrelsen

Birk_1, 2. Uddrag fra Folk og flora (Brøndegaard, 1978-80) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Træet er en udpræget pionerart, hvilket vil sige, at det er et af de første træer, der etablerer sig på lysåbne områder. Det var også et af de første træer, sammen med vorte-birk og bævreasp, der indvandrede til Danmark efter sidste istid.