Arten kan forveksles med dun-birk og kan desuden danne hybrider med denne. Vorte-birk har mere nedhængende grene, knopper på de unge grene, samt en mere sort-hvid, knudret og skorpet bark ved stammebasis, hvor dun-birk har dunede har på de unge skud og en mere glat bark ved stammebasis. Dun-birk kan danne hekseskud, hvor det for vorte-birk ses meget sjældent.

Vorte-birk er enkønnet med både han- og hunblomster på samme træ. Træet blomstrer i april-maj. Frugterne er modne i juli og spredes med vinden. Et middelstort træ kan sprede omkring 30 millioner af frø årligt. Mod efteråret gulner løvet, der fældes i oktober. Træet vokser hurtigt og opret som ung, hvorefter grenene bliver hængende med korte og lange, ofte lodret nedhængende kviste. Træet danner enorme mængder af saft i stammen, der kan tappes til birkesaft.

Træet er lyskrævende, meget nøjsom og velegnet til tør og sandet bund, men tåler ikke for meget vind. Den findes ofte i lysåbninger i nåleskove, på heder, overdrev, moser, tørvegrave, skovbryn og ved søbreder.

Vorte-birk er naturligt forekommende i Danmark. Den er især almindelig på Bornholm, i Nordsjælland og i det nordøstlige Jylland.

Jørgensen, H., Rune, F., Bredsdorff, T. H. & Weitemeyer, S. (2005). Træer og Buske i Danmark. Gyldendal AS

Miljøstyrelsen

Birk_1, 2. Uddrag fra Folk og flora (Brøndegaard, 1978-80) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Træet er en udpræget pionerart, hvilket vil sige, at det er et af de første træer, der etablerer sig på lysåbne områder. Det var også et af de første træer, sammen med dun-birk og bævreasp, der indvandrede til Danmark efter sidste istid.