Træet kan forveksles med andre graner, såsom sitka-gran, hvid-gran og omorika-gran. Rød-granen kendes fra de andre på nålenes firkantede tværsnit og de fine, lyse striber på hver af nålenes fire sider. De kan desuden adskilles på koglerne.

Rød-gran er enbo med både han- og hunblomster på samme træ. Bestøvningen foregår ved vindens hjælp. Når hunblomsten er bestøvet, udvikler den sig til en grankogle, der bliver moden samme efterår. Koglerne er først grønne, men bliver glinsende brune hen over efteråret og vinteren. Rød-gran blomstrer ca. hvert fjerde år, og når den gør, springer hunblomsterne ud før hanblomsterne med pollen fra et andet træ, så træet undgår at bestøve sig selv. Blomstringen foregår i slutningen af maj måned. Træets frø spredes med vinden og kan flyve flere hundrede meter grundet frøets små vinger. Træet vokser hurtigt indtil det er 40-45 år, hvorefter væksten næsten går i stå. Fritstående kan træet blive over 200 år gammelt. En grannål sidder på træet i 5-7 år, før den falder af. Veddet er hvidgulligt med tydelige årringe og med stort indhold af harpiks.

Træet er nøjsomt og vokser bedst på løse, lettere lerholdige sand- og grusjorde. Det tåler gerne frost og snedække om vinteren. Træet tåler ikke salt i luften, hvorfor det helst ikke gror ude ved havet.

Rødgran er indført til Danmark omkring år 1730 og blev særligt udbredt ved tilplantning af de jyske heder. I dag er træet almindeligt udbredt i hele Danmark, særligt i Jylland.

Jørgensen, H., Rune, F., Bredsdorff, T. H. & Weitemeyer, S. (2005). Træer og Buske i Danmark. Gyldendal AS

Miljøstyrelsen

Gran er et gammelt nordisk ord, som betyder fiskeben.