#74958 | Planteriget / Karplanter / Nåletræer / Granordenen / Granfamilien / Ædelgranslægten /

Kæmpegran er en høj nordvest-amerikansk gran i ædelgranslægten. Dens vækst er først smalt kegleformet, der med træets alder udvikler sig til en mere uregelmæssig og udspærret form. Dens bark er gråbrun og holder sig længe glat. Den glatte bark er forsynet med karakteristiske blærer, der indeholder aromatisk harpiks. Denne harpiks beklæder også træets nye knopper. Kæmpegran har meget flade skud med 50-60 mm lange nåle, der sidder næsten vandret udspærret fra skuddet. Nålenes overside er blank grøn, og undersiden har to hvide striber. Årsskuddene er flade, hårede med nåle i to rækker, der er adskildt af en tydelig skilning. Træets nåle og harpiksblærer dufter af appelsin, når de bliver knust. Hanblomsterne er samlet i små, rødlige og harpiksklædte stande, der sidder øverst på træets krone. De hunlige blomster sidder i cylindriske og lysegrønne stande og er placeret opret nær træets top. Koglerne er ret små, indtil 10 cm lange, brune og cylindriske med vingede frø, der sidder to og to på hvert kogleskæl.
Forvekslingsmuligheder
Arten kan forveksles med almindelig ædelgran, der ligeså har flade skud med skilning på oversiden, dog har almindelig ædelgran kortere nåle, der oftest sidder mere fremadrettet på skuddets overside. Nordmannsgran kan også ligne kæmpegran, dog er dennes skud ikke flade, da dens nåle sidder opad og fremadrettet. Både hos almindelig ædelgran og nordmannsgran er de nye knopper ikke beklædte med harpiks, som de er ved kæmpegran.
Biologi
Kæmpegran er særbo med særskilte han- og hunblomster på samme plante. Træet bestøves med vinden og forynger sig villigt, særligt på lettere jorde. Kæmpegran vokser meget hurtigt. Der findes eksempler på træer, der på bare 50 år har opnået en højde på 34,5 meter og en diameter på godt en meter. Årringene var her op til 16 mm brede. I Danmark bliver den normalt op til 50 meter, hvorimod den i sit hjemland kan blive op mod 90 meter høj. Træet vokser godt sammen med andre træarter. Kæmpegran har et meget omsætteligt løv og er derfor ikke udpræget mordanner, som de fleste andre nåletræer. Træets kerneved fremtræder med en lidt mørkere farve end splintveddet.
Levested
Kæmpegran stiller forholdsvis små krav til både vand og næring. Den vokser godt både på fattig til meget næringsrig jord, og fra meget tør til våd jord. Arten er meget tørketolerant, da den har en evne til at udvikle dybe rødder. Dog er den følsom over for forårsfrost.
Udbredelse
Kæmpegran er naturligt udbredt i det nordvestlige Amerika. Fra det nordlige Californien til Vancouver Island. Grandis blev indført til Danmark i midten af 1800-tallet og blev udplantet i mange af de danske skove pga. dens vækstpotentiale.
Kilde
Miljøstyrelsen
Naturstyrelsen
Sjove fakta
Kæmpegran er også kendt under navnet grandis, særligt i skovbruget, og er et af de træer i Danmark, der vokser hurtigst.

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: