#74951 | Planteriget / Karplanter / Nåletræer / Granordenen / Granfamilien / Ædelgranslægten /

Almindelig ædelgran er stort grantræ i ædelgranslægten. Træets krone er smalt kegleformet med etagestillede kranse af grene, en for hvert år. Nålene er 1,7-3 cm lange og ca. 2 mm brede. De er flade, mørkegrønne og med to blå-hvide striber på undersiden. De er butte og har et lille karakteristisk hak i spidsen. Træet er enbo, hvor han- og hunblomster sidder på samme træ. Hanblomsterne er runde og sidder i korte, raklelignende blomsterstande på undersiden af sidste års skud. Hunblomsterne er grønne og sidder i oprette stande, ofte enkeltvis nær spidsen af forrige års skud og mest i den øverste del af kronen. Koglerne skifter farve fra grøn til lysebrun i september og har bagudrettede dækskæl. De bliver op til 16 cm lange, 3-3,5 cm tykke og sidder opret, som hos alle ædelgraner. Når koglen er moden, falder den fra hinanden, så frøene falder ud. Barken er gråbrun-lysegrå og glat med harpikskirtler, men bliver med alderen mere skællet og sprækket. Træet bliver normalt 30 meter højt, men eksemplarer har nået hele 55 meter med en stammediameter på 150 cm.
Forvekslingsmuligheder
Træet kan forveksles med nordmannsgran, men denne kan kendes på de buskede skud med opretstående og mere friskgrønne nåle end ædelgranens flade skud med mørkere blå-grønne nåle. Begge træarter har hvide striber under nålene, men nordmannsgranens striber er mere til den lysegrønne side, hvor de er mere blå-hvide på almindelig ædelgran.
Biologi
Træet begynder først at bære frø i en alder af 30-40 år. I modsætning til de fleste nåletræer, har ædelgraner ikke harpikskanaler i veddet. Splinten og kernen er lys og let.
Levested
Træet stiller ikke specifikke krav til jordbunden. Det kan vokse på magert sand såvel som stift ler eller kalkbund. Den ynder dog køligt og lidt fugtigt klima på næringsrig jord. Den er meget følsom over for frost.
Udbredelse
Almindelig ædelgran blev indført til Danmark i midten af 1700-tallet. Træet er i dag almindeligt udbredt i Danmark.
Kilde
Jørgensen, H., Rune, F., Bredsdorff, T. H. & Weitemeyer, S. (2005). Træer og Buske i Danmark. Gyldendal AS
Miljøstyrelsen
Sjove fakta
Når den modne kogle er faldet fra hinanden, står koglestabben ofte tilbage på træets grene.

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: