#73891 | Planteriget / Karplanter / Enkimbladede / Aspargesordenen / Orkidéfamilien / Skovliljeslægten /

Sværd-skovlilje er en elegant orkidé. Den får 3-20 lysende, hvide, oprette blomster med en gul plet nederst på blomsten. Dens navn skyldes de lange, tilspidsede, sværdlignende stængelblade. Den har meget korte støtteblade. Planten bliver 30-45 cm høj.
Forvekslingsmuligheder
Hvidgul skovlilje har længere støtteblade. Derudover er der ingen andre forvekslingsmuligheder i Danmark.
Biologi
De næsten duftløse blomster bestøves af bier, humlebier og bladhvepse. Den blomstrer i juni lidt før hvidgul skovlilje.
Levested
Sværd-skovlilje vokser i skove ligesom rød skovlilje og hvidgul skovlilje, men stiller færre krav til voksestedet end de to andre skovliljearter. Den findes både på fugtig og tør jord og i lys og skygge, men næsten altid, hvor der er kalk i jorden. Den vokser i krat, på enge og overdrev og i gamle haver.
Udbredelse
Sværd-skovlilje er meget sjælden. Den vokser et par enkelte steder i Vest- og Østjylland, lidt flere steder på Midt- og Sydsjælland og et enkelt sted på Bornholm. Tidligere fandtes den flere steder spredt over Danmark og var hyppig på Bornholm.
Sjove fakta
Arten er særligt udsat for græsning fra rådyr, som æder blomsterknopperne.

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: