#73857 | Planteriget / Karplanter / Enkimbladede / Aspargesordenen / Orkidéfamilien / Trådsporeslægten /

Ingen fotos...
Trådspore er en stor orkidé, hvis blomsteraks bliver 4-10 cm langt og er præget af tætsiddende blomster. Blomsterne er varierende rosa, mørkt purpurrøde og helt hvide. Trådspore bliver op til 40 cm høj. Arten optræder i to underarter: Langakset trådspore og tætblomstret trådspore. Førstnævnte er kendetegnet ved sine lange tynde sporer, der bliver længere end frugtknuden. Tætblomstret trådspore har et længere blomsteraks, hvor blomsterne sidder meget tæt.
Forvekslingsmuligheder
Arten er let genkendelig ved sine tætblomstrede aks og lange trådformede sporer.
Biologi
Trådspore bruger sin stærke duft af nelliker til at tiltrække sommerfugle til bestøvning. Duften bliver stærkere hen mod aftenen, og derfor bliver arten bestøvet af både dag- og natsommerfugle. Trådspore blomstrer i juni-juli.
Levested
Trådspore kan træffes på næringsrige enge, overdrev og i kær på kalkbund.
Udbredelse
Arten er meget sjælden i Danmark og findes kun på få lokaliteter på Sjælland. Den er sandsynligvis forsvundet fra Fyn og ligeledes fra Jylland samt fra flere voksesteder øst for Storebælt.
Kilde
Miljøstyrelsen

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: