Beskrivelse

Miljøstyrelsen, tilrettet af Sofie Glindvad Nørgård d. 14-12-2022

Japansk østersboresnegl er et rovdyr. I Europa bliver japansk østersboresnegl imellem 45-53 mm i skalhøjde. Skallen er tyk og har spiralskulptur. 

Forvekslingsmuligheder

Arten kan forveksles med arten skællet pigsnegl. Man benytter ofte molekylær identifikation til at kende forskel på de to arter, da de ligner hinanden meget. 

Biologi

Arten lever primært af blåmuslinger og stillehavsøsters, men lever også af andre muslinger og rurer. Den borer hul i skallen med sin raspetunge og udskiller syre, som hjælper med at opløse og lette boringen. Når skallen er gennemboret, udskiller sneglen enzymer til at fordøje og æde byttedyret. Føden er begrænset af længden af raspetungen ift. tykkelsen af skallen. Den spreder sig langsomt, da den ikke har et fritsvømmende larvestadie. Den spredes primært med østers, hvorpå dens ægkapsler kan sidde fast. 

Levested

Japansk østersboresnegl lever primært på grus- og mudderbund og helt ned til 6 meters dybde. 

Udbredelse

Japansk østersboresnegl er udbredt omkring det nordlige Kina, Korea og til alle havene omkring Japan. Arten blev første gang registreret i Danmark i 2007 i Limfjorden, hvor den formodentligt er blevet importeret til fra Frankrig i forbindelse med transport af skaldyr. Udbredelsen af sneglen i Danmark er usikker grundet forveksling med skællet pigsnegl, men begge er kun observeret i Limfjorden. 

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo