Ormen har en høj reproduktionsrate. Hunnen kan indeholde 150.000 æg, som lægges i ålens svømmeblære. Larverne har et frit larvestadie og lang overlevelsestid. Larverne passerer ålens fordøjelsessystem og udskilles i vandet med fæces. I vandet ædes æg og larver af en mellemvært, oftest en vandloppe, skaldyr eller småfisk. I mellemværten opnår larven sit infektionsstadie og inficerer ålens, når den spiser en mellemvært. Ormen kan forårsage blødninger, fortykkelse og irritation, samt kollaps af svømmeblæren, der kan forhindre ålen i at svømme tilbage til dens gydepladser i Sargassohavet og dermed påvirke bestanden. Værtsål er desuden mere modtagelige over for andre sygdomme.

Artens levesteder er begrænset af lavere temperaturer og højt saltindhold.

Ålens svømmeblæreorm stammer oprindeligt fra Stillehavsområdet nær Japan, hvor den er en naturlig parasit i japanske ål. Det formodes, at spredningen skyldes ukontrollerede flytninger af levende ål og ålehold i naturlige vandområder. Den blev introduceret til Europa i slutningen af 1970'erne, formentlig med akvakultur, og blev fundet i Danmark i 1980'erne, hvorfra den har spredt sig til fersk- og brakvand i Jylland og Sjælland.