Arten kan først og fremmest forveksles med andre arter af Bamazomus. Hunnen kendes på kombinationen af den karakteristiske kitiniserede bue, fem par lange spermathekallober og et langt, distalt tydeligt todelt gonopodium.

Den morfologisk mest nærtstående art synes at være B. siamensis. Hunnens gonopodium hos de to arter er meget ens, men B. siamensis adskiller sig ved at have betydeligt kortere spermathekallober. Hannerne kan desuden adskilles på flagellummets form og setaemønster.

I de danske tropiske drivhuse forekommer B. serendipitus sammen med Stenochrus portoricensis. Ungdyr af de to arter kan især adskilles ved, at B. serendipitus har et delt metapeltidium og et propeltidium med tre apikale setae samt mere end to par dorsosubmediane setae.

Artens biologi er kun kendt i begrænset omfang. Alle observationer stammer fra Randers Regnskov, hvor der er fundet både voksne og ungdyr. Forekomsten af flere udviklingsstadier indikerer, at arten har etableret en reproducerende bestand.

Individerne er fundet under sten og træstykker, i førn og på jordoverfladen, især når førnen blev fjernet. Arten synes således at være en skjultlevende jordbundsbeboer, der opholder sig i hulrum og mellem organisk materiale nær jordoverfladen.

Ved forstyrrelse udviste et ungdyr en særlig forsvarsreaktion i form af en tydelig lugt, der mindede om eddike. Dette skyldtes sandsynligvis udskillelse af eddikesyre, som hos stumphaleskorpioner kan fungere som et kemisk forsvar mod fjender.

Den eneste kendte bestand lever i kunstigt klimaregulerede tropiske drivhuse med høj temperatur og relativt høj luftfugtighed. Arten er fundet både i relativt tør jord og førn i Afrika-kuplen og i mere fugtig jord og førn i Asien-kuplen.

Bamazomus serendipitus synes derfor at kunne tolerere en vis variation i jordfugtighed, men er knyttet til mikrohabitater med skjulesteder i form af førn, træstykker, sten og andre skjulesteder. Arten er også fundet i Sydamerika-kuplen. Den forekommer dermed i de tre største af Randers Regnskovs tropiske anlæg og i to af dem sammen med en anden stumphaleskorpion, Stenochrus portoricensis.

Den naturlige habitat er ukendt, da artens naturlige geografiske udbredelse endnu ikke er fastlagt.

Bamazomus serendipitus er foreløbig kun kendt med sikkerhed fra Randers Regnskov, hvor arten blev opdaget i 2022 og senere fundet i flere af de tropiske drivhuskupler.

Forekomsten i Danmark anses for at være resultatet af utilsigtet indførsel, sandsynligvis sammen med planter indkøbt til væksthuset. Arten er helt sikkert ikke hjemmehørende i Danmark.

Artens oprindelige udbredelsesområde er fortsat ukendt. På baggrund af slægtens udbredelse, DNA-data, morfologiske ligheder og historikken for planteimport til Randers Regnskov vurderes det som sandsynligt, at arten stammer fra Sydøstasien, muligvis Thailand. Dette er dog fortsat en hypotese og ikke en dokumenteret naturlig forekomst.

Craig, S.B.B., Lissner, J. & Thomsen, P.F. 2024. First records of the order Schizomida from tropical hothouses in Denmark: Stenochrus portoricensis and a new species of Bamazomus (Schizomida: Hubbardiidae). Arachnologische Mitteilungen, Vol. 67.

En art opdaget ved et tilfælde. Artsnavnet serendipitus henviser til de tilfældige og uventede omstændigheder omkring opdagelsen. Arten blev fundet af Sean Bek Birk Craig under undersøgelser af den indførte myrefauna i Randers Regnskov.

Danmark er dens eneste kendte lokalitet. Selvom arten sandsynligvis stammer fra troperne, er dens eneste dokumenterede forekomst foreløbig i Danmark – i et tropisk drivhus.

Den kan tilsyneladende lugte af eddike. Et forstyrret ungdyr udsendte en lugt, der mindede om eddike, sandsynligvis som følge af udskillelse af eddikesyre som kemisk forsvar.

En helt ny art gemt i et drivhus. Opdagelsen viser, at tropiske drivhuse ikke blot kan rumme indførte kendte arter, men også arter, der endnu ikke er blevet videnskabeligt beskrevet.

Dens hjemland er stadig et mysterium. Trods DNA-analyser og sammenligning med andre Bamazomus-arter er det endnu ikke lykkedes at fastslå, hvor B. serendipitus lever naturligt. Den kan derfor betragtes som en art, der blev videnskabeligt opdaget uden for sit kendte naturlige udbredelsesområde.