De nærmeste og vigtigste forvekslingsmuligheder omfatter især andre slægter af Hubbardiidae med tilsvarende kropsbygning og modificerede hanlige kønsstrukturer:

Apozomus er den største forvekslingsmulighed. Bamazomus ligner Apozomus i den generelle kropsbygning, men kan adskilles ved hunnens spermatheker, som hos Bamazomus har talrige lapper, mens Apozomus kun har to par lapper. Desuden har hanner af Bamazomus en posterior proces på flagellum, som mangler hos Apozomus.

Schizomus og andre ældre, bredt afgrænsede hubbardiid-slægter. Flere af de arter, der nu henføres til Bamazomus, har tidligere været placeret i blandt andet Schizomus eller Trithyreus. Disse slægter kan ligne Bamazomus i almindelig habitus, men Bamazomus genkendes på den særlige kombination af det dorsoventralt affladede hanlige flagellum med posterior proces og hunnens flerlappede spermatheker. Historiske omplaceringer understreger, at en sikker bestemmelse normalt kræver undersøgelse af kønsstrukturerne.

Mayazomus og andre slægter med stærkt modificerede pedipalper. Hos disse slægter kan hannerne også have markante pedipalper, og en overfladisk forveksling er derfor mulig. Mayazomus kendetegnes imidlertid blandt andet ved sin særlige kombination af en stærkt forlænget pedipalptrochanter, en kraftigt krummet patella og en stor mesal apofyse på tibia samt spermatheker med to par tynde, omtrent lige lange lapper. Denne spermathekbygning er tydeligt forskellig fra Bamazomus' komplekse, flerlappede spermatheker.

Generelt er kombinationen af hunnens spermathekstruktur og hannens flagellummorfologi den sikreste måde at skelne Bamazomus fra nærtstående slægter på. Pedipalpernes form kan være nyttig som supplement, men bør ikke anvendes alene ved slægtsbestemmelse.

Bamazomus har en overvejende gamleverdens-tropisk og subtropisk udbredelse. Slægten forekommer naturligt fra Madagaskar over dele af Sydøstasien til Australien. På Madagaskar findes blandt andet Bamazomus madagassus og B. vadoni, mens nyere arter er beskrevet fra det sydlige Kina. Slægtens naturlige udbredelsesområde strækker sig således over den vestlige Indiske Ocean-region, Sydøstasien og det australske område.

En særlig art er Bamazomus siamensis, som er vidt udbredt uden for sit oprindelige område og betragtes som antropochor, altså spredt ved menneskelig aktivitet. Den er registreret fra blandt andet Thailand, Hongkong, Ryukyuøerne og Hawaii. Nyere fund og beskrivelser fra det sydlige Kina har udvidet den kendte naturlige forekomst i det kontinentale Østasien.

Desuden er Bamazomus serendipitus beskrevet fra et tropisk væksthus i Danmark. Arten er indtil videre kun kendt fra denne lokalitet, men dens naturlige geografiske oprindelse vurderes at ligge i Sydøstasien, muligvis Thailand. Den danske forekomst må derfor betragtes som en indført væksthuspopulation og ikke som en del af slægtens naturlige udbredelse.