Arter

Overblik

Fund

Artsbogen

Nyt fund

Foto af Rødbuget møgbille (Aphodius foetens) | Standardfoto

Beskrivelse

Magnus Houen Lauritsen 17-11-2023. Tilføjelser og korrektur: Johan Kjær Prehn

Let kendelig fra gruppens andre arter ved den røde bug og ved, at dækvingerne kun er cirka 1,5 gange så lange som pronotum og kun ganske lidt længere end tilsammen brede. Kort, bred, ret stærkt hvælvet, blank, dækvingerne og bugen samt i reglen pronotums forhjørner røde. Dækvingerne oftest helt røde, dog forekommer der også ret ofte individer (cirka 25-33% af tilfældene), hvor den bagerste halvdel af dækvingerne fremstår sort. Antenner og palper rødlige. Det sidste palpeled med mørk rod. Lårene er sorte, med brunlige skinneben og rødlige fødder. Hovedet med tre knuder, kinderne kun svagt fremstående.

Pronotum med yderst fin punktur, der er meget svært erkendelig med det blotte øje, heri iblandet meget grove få spredte punkter, der primært er at finde langs midten og siderandene. Baghjørnerne svagt eller utydeligt udrandede. Dækvingernes punktstriber kraftige, stribemellemrummene svagt hvælvede, spredt og yderst fint og utydeligt punkterede. Bagføddernes 1. led tydeligt kortere end 2., 3. og 4. led tilsammen. Mellembrystet uden køl. Hos hannen er pandens midterste knude højere end hunnens, og foran denne endnu en ophøjet tværlinje, der helt mangler hos hunnen. Pronotum hos hannen mere sparsommelig og spredt groft punkteret. Længde: 6-8 millimeter. Arten er i underslægten Rhodaphodius.

Forvekslingsmuligheder

Arten kan angiveligvis forveksles med de to andre møgbiller med rød glans på dækvingerne, nemlig Aphodius fimetarius og lakrød møgbille (Aphodius pedellus). Fra disse adskiller den sig ved at den på undersiden har en rød bagkrop, hvor de to andre arter er sort. Desuden har den et langt større pronotum i forhold til dækvingerne, hvis længdeforhold højst er 1:1,5.

Sværhedsgraden for en bestemmelse af det voksne individ synes at være lav, så snært man har tjekket farven på bugen. Larven er svær at kende og kræver høj ekspertise.

Biologi

Den er monofag, men primært tilknyttet ko- og hestegødning, hvor larven udvikler sig til puppe, og ultimativt til imago. Den lever primært af tarmsaft og andre let-omsættelige næringsstoffer, der ikke er blevet optaget gennem fordøjelsen af pattedyret. Imago ses primært i perioden juni til oktober, hvor den sværmer i godt og stille vejr, primært i starten af forekomstperioden. Hunnen lægger to æg om dagen midt i lorten. Der forekommer én generation om året. Arten er byttedyr for mange rovdyr i og omkring gødningskagen. Især fugle præderer på den, men også andre insekter, herunder primært mens den er larve. Et klassisk insekt der præderer på den er stor gødningsrovflue (Asilus crabroniformis), der også tager voksne individer.

Levested

Fortrinsvis på åben næringsfattig bund. Arten er ikke så følsom over for de medicinrester der forekommer i gødningen længe efter en planteæder er behandlet mod indvoldsorm.

Udbredelse

Den er truffet i alle elleve faunistiske distrikter, og regnes derfor som udbredt og almindelig. Den kan forekomme i ret stort antal på en lokalitet.

Kilde

Danmarks Billebank

Den Danske Rødliste

Gittings, T. & P.S. Giller, 1997: Life history traits and resource utilisation in an assemblage of north temperate Aphodius dung beetles (Coleoptera: Scarabaeidae)

Hansen, V. 1925. Danmarks Fauna bd. 29. Biller VI. Torbister

Hansen, V. 1964. Fortegnelse over Danmarks biller (Coleoptera). Entomologiske Meddelelser 33: 1-507, inkl. tillægsbind

Roslin, R., G. Liljeberg, M. Forshage, C. Ekblad & F. Ödegaard. 2014. Nordens dyngbaggar

Fortæl andre om denne art:

Indsend et fund af denne art

Se i fundsøgning Se taxon hos Gbif

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt