#122538 | Dyreriget / Leddyr / Hexapoda / Insekter / Biller / Polyphaga / Scarabaeoidea / Torbister / Aphodiinae / Aphodiini / Aphodius /

Oktobermøgbille er yderst nært beslægtet med sandhåret møgbille (Aphodius contaminatus), som den også ligner meget, men mangler den karakteristiske behåring. Hoved og pronotum er blankt sort med lysebrune siderande. Dækvingerne er lyse-mørkebrune med mørke plamager. Undersiden, mellem- og bagben lysegule. Forben er rødbrune med undtagelse af fødderne, der er lysere. Hovedet har tydeligt ret- eller spidsvinklede kinder og tre knuder.
Pronotum har tydeligt afrundede baghjørner, og ikke tilnærmelsesvis lige så bredt som det bredeste punkt på dækvingerne. Pronotum ikke behåret. Arten har samme dækvingemønster som sandhåret møgbille bestående af en lang svagt skrå længdegående mørk plamage omkring 5.-7. punktstribe og to adskilte mørke plamager midt på dækvingen omkring 1.-4. punktstribe. Dækvingerne er med tydelige punktstriber, hvor punkterne er ret grove. Dækvingerne er tydeligt bredere bag midten og kun svagt behårede bagtil. Hos hannen er forskinnebenenes endesporer en smule tykkere end hos hunnen. Længde: 4.5-6 millimeter. Arten er i underslægten Nimbus.
Forvekslingsmuligheder
Oktobermøgbille kan i princippet forveksles med alle de lysebrune møgbiller, men disse har alle tydeligt anderledes dækvingemønstre udover sandhåret møgbille (Aphodius contaminatus), der er tæt beslægtet med oktobermøgbille. Sandhåret møgbille har dog tydeligt behåring langs pronotums kanter og på dækvingerne. Oktobermøgbille har højest lidt svag behåring bagtil. Derudover har sandhåret møgbille et noget bredere pronotum i forhold til dækvingerne.
Sværhedsgraden for en bestemmelse af det voksne individ synes at være relativt lav. Larven er svær at kende og kræver høj ekspertise.
Biologi
Arten er i Danmark truffet primært i hjortegødning, hvor arten udvikles til larve og puppe, og ultimativt til imago. I udlandet er den truffet i flere forskellige typer gødning som fx hestegødning, kogødning og menneskegødning, men er også truffet i andre substrater end gødning som fx rådnende vækstdele og ådsler. I gødning lever den primært af tarmsaft og andre let-omsættelige næringsstoffer, der ikke er blevet optaget gennem fordøjelsen af pattedyret.
Arten overvintrer som imago og ses i få individer i marts/april, men hvor den største generation dukker op i september/november - heraf har arten fået sit danske navn, da der er flest individer i oktober. Den sværmer i godt og stille vejr, primært i starten af forekomstperioden. Arten er byttedyr for mange rovdyr i og omkring gødningskagen. Især fugle præderer på den, men også andre insekter, herunder primært mens den er larve.
Levested
Oktobermøgbille er tilknyttet skov med høje koncentrationer af dyregødning, hvor den lever på sandet skovbund i lysninger.
Udbredelse
I Danmark er arten kun kendt fra Marselisborg Dyrehave, hvor den lever i dådyr- og sikagødning på stier og i lysninger. Arten er derfor særdeles sjælden, og er også vurderet kritisk truet på den danske rødliste. Modsat mange andre truede møgbille-arter, kan der dog ikke dokumenteres en stærk tilbagegang, da arten ikke historisk er kendt fra andre lokaliteter end Marselisborg, men det må antages, at arten har været mere udbredt. Oktobermøgbille er ikke fundet i det resterende Skandinavien, men er vidt udbredt, omend lokal, i Tyskland, Holland, Polen og Storbritannien. Faktisk findes arten relativt mange steder i Schleswig-Holstein ikke langt fra den danske grænse.
Kilde
Gittings, T. & P.S. Giller, 1997: Life history traits and resource utilisation in an assemblage of north temperate Aphodius dung beetles (Coleoptera: Scarabaeidae)
Hansen, V. 1925. Danmarks Fauna bd. 29. Biller VI. Torbister
Hansen, V. 1964. Fortegnelse over Danmarks biller (Coleoptera). Entomologiske Meddelelser 33: 1-507, inkl. tillægsbind
Roslin, R., G. Liljeberg, M. Forshage, C. Ekblad & F. Ödegaard. 2014. Nordens dyngbaggar

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: