#122537 | Dyreriget / Leddyr / Hexapoda / Insekter / Biller / Polyphaga / Scarabaeoidea / Torbister / Aphodiinae / Aphodiini / Aphodius /

En noget aflang møgbille, med fladt hvælvede brunrøde og matte dækvinger. Antennerne er rødgule, med rød-grålig kølle. Benene er brunlige, med lysere fødder. Hovedet er smalt og tæt, med ret kraftig punktur. Panden med tre knuder. Kinderne er ikke fremstående og fuldstændigt afrundede. Pronotum tilsmalner kraftigt frem mod hovedet, og er punkteret med en tæt og ret kraftigt og ensartet punktur. Pronotums midterlinje er oftest glat.
Dækvingerne er yderst fint og kort behårede. Behåringen er bagtil mod dækvingespidsen tydeligere. I øvrigt er behåringen meget utydelig og kun synlig fra visse retninger. Stribemellemrummene er flade. Bagføddernes første led omtrent så langt som andet og tredje led tilsammen. Længde: 4-5 millimeter. Arten er i underslægten Sigorus
Forvekslingsmuligheder
Dækvingernes ensartede mørkerøde farve, behåring, samt deres matte indtryk, sammenholdt med stærkt tilsmalnende pronotum frem mod det klejne hoved, gør, at der ikke umiddelbart er rimelige forvekslingsmuligheder. Måske stor hårmøgbille (Aphodius tomentosus), men den er betegnet som uddød i Danmark. Stor hårmøgbille adskiller sig fra snyltemøgbille ved at den har et bredere hoved, manglende knuder på hovedet, varieret punktur på pronotum, samt et knapt så indsnævret pronotum frem mod hovedet.
Sværhedsgraden for en bestemmelse af det voksne individ synes at være relativt lav. Larven er svær at kende og kræver høj ekspertise.
Biologi
Arten er monofag, og lever i ko-, fåre-, heste- og hjortegødning, hvori larven udvikler sig til puppe, og ultimativt til imago. Hannen med tre meget svage og ensartede knuder på hovedet, hvorimod hunnen har kraftigere knuder, hvoraf den midterste er den kraftigste. Pronotum er hos hannen mere blankt og mindre tæt punkteret end hos hunnen. Imago ses primært fra medio august til primo oktober, hvor den sværmer i godt vejr i starten af forekomstperioden. Hunnen lægger æg midt i lorten. Der forekommer én generation om året. Arten er byttedyr for mange rovdyr i og omkring gødningen. Især fugle præderer på den, men også andre insekter, herunder primært mens den er larve. Et klassisk insekt der præderer på den er stor gødningsrovflue (Asilus crabroniformis), der også tager voksne individer
Levested
Foretrækker tørre habitater med sandbund, hvor der afgræsses mere eller mindre hele året. Den er derfor udbredt langs kysterne og langs Jyllands højderyg, men er ikke almindelig.
Udbredelse
Den er truffet i stort set alle elleve faunistiske distrikter, og regnes derfor som udbredt, men slet ikke almindelig. Sjælden er nok en mere dækkende betegnelse.
Kilde
Gittings, T. & P.S. Giller, 1997: Life history traits and resource utilisation in an assemblage of north temperate Aphodius dung beetles (Coleoptera: Scarabaeidae)
Hansen, V. 1925. Danmarks Fauna bd. 29. Biller VI. Torbister
Hansen, V. 1964. Fortegnelse over Danmarks biller (Coleoptera). Entomologiske Meddelelser 33: 1-507, inkl. tillægsbind
Roslin, R., G. Liljeberg, M. Forshage, C. Ekblad & F. Ödegaard. 2014. Nordens dyngbaggar
Sjove fakta
Man troede førhen, at arten var kleptoparasit hos markskarnbasse (Geotrupes spiniger). Om dette forhold har noget på sig, synes dog efterhånden at være gisninger, frem for egentlige fakta, da alle angivelser af dette karaktertræk refererer til den samme kilde fra 1800-tallet.

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: