Arten kan for det utrænede øje forveksles med flere sorte møgbiller. Dog skulle størrelse, den sparsommelige grove punktur på pronotum, den furede dækvingestruktur, ben- og fodfarve og scutellum tilsammen være karakteristiske. Sværhedsgraden for en bestemmelse af det voksne individ synes at være relativt høj. Larven er svær at kende og kræver høj ekspertise.

Den er tilknyttet ko- og fåregødning, hvor larven udvikler sig til puppe, og ultimativt til imago. Muligvis kan arten dog yngle i andre substrater, da den også jævnligt er fundet i kompost, opskyl og andre rådnende vækstdele. Den lever primært af tarmsaft og andre let-omsættelige næringsstoffer, der ikke er blevet optaget gennem fordøjelsen af pattedyret. Hunnen lægger æg i den tørre del af lorten.

Imago ses primært maj til august, hvor den sværmer i godt og stille vejr, primært i starten af forekomstperioden, men overvintrer også senere på året som imago. Muligvis kan arten også overvintre i tredje larvestadie, da den lange flyvetid tyder på dette. Arten er byttedyr for mange rovdyr i og omkring gødningskagen. Især fugle præderer på den, men også andre insekter, herunder primært mens den er larve. Et klassisk insekt, der præderer på den, er stor gødningsrovflue (Asilus crabroniformis), der også tager voksne individer.

På åben tør sandbund, især i ko- og fåregødning, men er også fundet i kompost, i opskyl, næringsholdig jord og andre rådnende vækstdele. Arten er følsom over for de medicinrester der forekommer i gødningen længe efter en planteæder er behandlet mod indvoldsorm. Dette, samt de stadigt færre fritgående husdyr i Danmark, har ført til at arten efterhånden må betegnes som forsvundet fra Danmark. De seneste fund i Danmark er gjort på strande i Syddanmark, hvilket kunne tyde på, at den er en god flyver, og at den har forsøgt at lave indflyvning fra vores nabolande. Arten har sandsynligvis ikke ynglet i Danmark i mange år, og kan meget vel være uddød. Arten er højst sandsynlig følsom over for de medicinrester der forekommer i gødningen længe efter en planteæder er behandlet mod indvoldsorm.

Arten kan være uddød i Danmark. Den er kendt fra Skagen; Tåsinge, Nyråd, Rødovre; Arnager. Den er kendt fra otte ud af i alt elleve faunistiske distrikter i Danmark. Sidste danske fund er fra Hyllekrog, 1994. Den går tilbage i hele Europa, og er også uddød i Sverige, men er lokalt udbredt eller sjælden i landene umiddelbart syd for os. I 1970'erne blev den dog jævnligt taget i opskyl på strande i Skåne, men disse regnes for at have været tilflyvere fra nabolande. Den er blandt de i alt ni arter af møgbiller, der er direkte tilknyttet biotoptypen “eksponeret sand”, og som enten er erklæret eller frygtet uddød i Danmark.

Danmarks Billebank

Den Danske Rødliste

Gittings, T. & P.S. Giller, 1997: Life history traits and resource utilisation in an assemblage of north temperate Aphodius dung beetles (Coleoptera: Scarabaeidae)

Hansen, V. 1925. Danmarks Fauna bd. 29. Biller VI. Torbister

Hansen, V. 1964. Fortegnelse over Danmarks biller (Coleoptera). Entomologiske Meddelelser 33: 1-507, inkl. tillægsbind

Roslin, R., G. Liljeberg, M. Forshage, C. Ekblad & F. Ödegaard. 2014. Nordens dyngbaggar