Meget vanskelig at kende fra bjergkanttæge. De to arter adskilles ved hjælp af udformningen af scutellumspidsen. Hos tørkekanttæge er scutellumspidsen bred og afrundet, hos bjergkanttæge er scutellumspidsen smal og tilspidset. Tørkekanttæge kan desuden forveksles med mosekanttæge, almindelig kanttæge, skovkanttæge og bleg kanttæge. Disse fire arter kendes dog på, at forkroppens bageste led (set fra siden) er delt af en rende, hvor forreste del er punkteret, mens bageste del er upunkteret. Hos tørkekanttæge og bjergkanttæge er forkroppens bageste led ensartet punkteret og ikke delt af en rende (se billederne ovenfor).

Lever især af frø og frugter fra værtsplanterne. Den voksne tæge overvintrer, og parring og æglægning finder sted om foråret. Nymfer kan findes fra juni til september, og de voksne er fremme fra slutningen af juli eller begyndelsen af august. Der er én årlig generation.

Findes på varmeprægede og tørre biotoper som brakmarker, overdrev, heder og råstofgrave. Den lever især på arter af brandbæger, men kan også træffes på andre arter i kurvblomstfamilien. Er desuden fundet på snerre og hare-kløver.

Tørkekantæge er nyindvandret her i landet, hvor den først blev fundet i 1993 på Bornholm. Siden har den bredt sig meget hurtigt og er nu udbredt i de fleste landsdele. Den  mangler dog stadig i store dele af Jylland.

Nielsen, O.F. & L. skipper. 2015. Danmarks bredtæger, randtæger og ildtæger. Danmarks dyreliv bind 13. Apollo Booksellers (download bogen her).