Kan især forveksles med mosekanttæge, almindelig kanttæge og bleg kanttæge. Den kendes dog fra alle tre arter på scutellums karateristiske hvide, to-delte spids. Skovkanttæge kan også overfladisk forveksles med den noget større tørkekanttæge, som dog kan kendes på udformningen af forkroppens bageste led (se forklaring og billeder under tørkekanttæge).

Lever af næring fra værtsplanterne. Den voksne tæge overvintrer og kommer frem hen på foråret. Parring og æglægning sker i maj og juni, og nymfer kan findes fra juni og frem til september. De nye voksne tæger er fremme fra slutningen af juli eller begyndelsen af august. Der er én årlig generation.

Findes på åbne og delvis fugtige lokaliteter som skovlysninger, hegn, haver og parker. Den lever først og fremmest på stinkende storkenæb, men kan også træffes på andre arter af storkenæb samt på forskellige arter i læbeblomstefamilien – bl.a. mynte og merian.

Udbredt og ret almindelig på Øerne og i det østlige Jylland, men stort set fraværende i de vestlige og nordlige egne af Jylland. Det ser dog ud til, at arten langsomt er ved at brede sig mod nord.

Nielsen, O.F. & L. skipper. 2015. Danmarks bredtæger, randtæger og ildtæger. Danmarks dyreliv bind 13. Apollo Booksellers (download bogen her).