Meget vanskelig at kende fra tørkekanttæge. De to arter adskilles ved hjælp af udformningen af scutellumspidsen. Hos tørkekanttæge er scutellumspidsen bred og afrundet, hos bjergkanttæge er scutellumspidsen smal og tilspidset. Det kan dog i visse tilfælde være meget svært at se forskel. Bjergkanttæge kan også forveksles med flere af vore lidt mindre kanttæger, men kendes dog sikkert på udformningen af forkroppens bageste led (se forklaring og billeder under tørkekanttæge).

Lever især af værtsplanternes modnende frø. Overvintrer som voksen tæge. Parring og æglægning sker om foråret, og nymfer kan findes i juni-juli. De voksne kommer frem i løbet af sommeren. Der er én årlig generation.

Findes på lysåbne og halvskyggede biotoper som heder, moser og enge, og den træffes både på tørre og mere fugtige lokaliteter. Den lever på arter i kurvblomstfamilien, men er desuden set sugende på storkenæb og forskellige slags græsser.

Bjergkanttæge blev i midten af 1800-tallet fundet flere steder i det sydøstlige Danmark. Da den blev fundet flere steder i antal, har den sandsynligvis haft faste, omend nok ustabile bestande. Den er ikke siden fundet i Danmark og betragtes i dag som uddød.

Nielsen, O.F. & L. skipper. 2015. Danmarks bredtæger, randtæger og ildtæger. Danmarks dyreliv bind 13. Apollo Booksellers (download bogen her).