Ligner vore tre andre Cymus-arter. Kendes fra Cymus aurescens og starfrøtæge (Cymus glandicolor) på, at det 3. antenneled er længere end det 2. led. Hos begge de nævnte arter er det 2. antenneled længere end det 3. led. Hos Cymus claviculus er det 3. antenneled også længere end det 2. led. Her artsbestemmes de to arter ved hjælp af scutellums udseende. Hos Cymus melanocephalus er scutellum ensfarvet mørk uden midterkøl, hos Cymus claviculus er scutellum lysebrun med en lys midterkøl.

Lever af modnende frø fra værtsplanterne. De voksne tæger overvintrer og kommer ret sent frem om foråret. Parring og æglægning finder sted i juni, og hunnerne lægger æggene enkeltvis mellem visne plantedele eller i detritus på værtsplanternes voksesteder. Nymferne kan findes fra sidst i juni og frem til september eller oktober. De nye voksne tæger er fremme fra august. Der er én årlig generation.

Arten findes næsten udelukkende på våde og fugtige lokaliteter som enge, moser og områder tæt ved søer og åer. Man kan således af og til finde dyrene på planter, som vokser i vandkanten eller ude i vandet. Værtsplanterne er især siv-arter - sjældnere kogleaks. Tægerne findes som regel oppe på planterne. Overvintrer under mos eller i vissent plantemateriale.

Fundet som ny art for landet i 2009 på Fanø. Siden er den fundet i Nordøstsjælland samt enkelte steder i den sydlige del af landet. Arten er sandsynligvis i gang med at sprede sig mod nord, og det er en frøtæge, vi bør være opmærksom på - især i de sydlige landsdele.

Skipper, L. & O.F. Nielsen. 2018. Danmarks frøtæger. Danmarks dyreliv bind 15. Apollo Booksellers (download bogen her).