Forveksles let med vore tre andre Cymus-arter. Kendes fra Cymus aurescens og starfrøtægen (Cymus glandicolor) på, at det 3. antenneled er længere end det 2. led. Hos begge de nævnte arter er det 2. antenneled længere end det 3. led.
Hos Cymus melanocephalus er det 3. antenneled også længere end det 2. led. Her adskilles de to arter ved hjælp af scutellums udseende. Hos Cymus claviculus er scutellum lysebrun med en lys midterkøl, hos Cymus melanocephalus er scutellum ensfarvet mørkebrun uden en lys midterkøl.

Lever af frø fra værtsplanterne. Nymferne kan desuden suge næring fra planternes stængler. De voksne tæger overvintrer, hvilket ofte foregår på lokaliteter langt fra de traditionelle levesteder. Dyrene kommer frem om foråret, og parring og æglægning finder sted i maj-juni. Hunnen lægger sine æg på værtsplanterne, og de første nymfer viser sig i juni. De nye voksne tæger er fremme fra juli. Der er én årlig generation.

Levestederne er både fugtige og tørre lokaliteter, og værtsplanterne er forskellige arter af siv, sjældnere star. Dyrene opholder sig mest oppe på værtsplanterne, hvor de er godt kamuflerede. Overvintrer ofte i vissent plantemateriale, under mos eller på træstammer under løs bark.

Fundet i det meste af landet. Arten må betegnes som forholdsvis almindelig, selvom der tilsyneladende er områder, hvor der langt mellem fundene.

Skipper, L. & O.F. Nielsen. 2018. Danmarks frøtæger. Danmarks dyreliv bind 15. Apollo Booksellers (download bogen her).