Starfrøtægen kan let forveksles med vore tre andre Cymus-arter. Både Cymus claviculus og Cymus melanocephalus adskiller sig ved, at 3. antenneled er længere end det 2. led. Hos Cymus aurescens er 2. antenneled længere end det 3. led - ligesom det er tilfældet hos starfrøtægen. Her adskilles de to arter ved hjælp af placeringen af de to mørke pletter på dækvingerne. Hos starfrøtægen er de mørke pletter parallelle med dækvingernes yderkanter, hos Cymus aurescens er de mørke pletter skrå i forhold til dækvingernes yderkanter.

Lever af modnende frø fra værtsplanterne. De voksne tæger overvintrer og kommer frem om foråret, og i maj kan man se dem flyve rundt inden parring og æglægning, som finder sted i maj-juni. Hunnen lægger sine æg i værtsplanternes blomsterstande, og de første nymfer viser sig i juni. De nye voksne tæger er fremme fra juli. Der er én årlig generation.

Værtsplanterne er især forskellige starer, men også af og til siv-arter. Arten træffes både på meget fugtige og på meget tørre lokaliteter. På fugtige enge og i sumpskove er værtsplanten typisk top-star, i klitområder og i andre tørre områder lever arten især på sand-star. Dyrene træffes som regel oppe på værtsplanterne, hvor de er godt kamuflerede. Overvintrer ofte i vissent plantemateriale på lokaliteter langt fra de normale levesteder. 

Starfrøtægen er fundet i hele landet. Arten må betegnes som udbredt og er den almindeligste Cymus-art. Den kan jævnligt træffes i stort tal på velegnede lokaliteter.

Skipper, L. & O.F. Nielsen. 2018. Danmarks frøtæger. Danmarks dyreliv bind 15. Apollo Booksellers (download bogen her).