#100354 | Dyreriget / Leddyr / Hexapoda / Insekter / Næbmunde / Tæger / Blomstertæger / Orthotylus /

Oversiden ensfarvet bleggrøn med gullig behåring. 1. antenneled med tilliggende hår samt omkring 6-8 mørke oprette hår, set oppe- eller nedefra. 2. led med såvel tilliggende hår som oprette hår, sidstnævnte især på den inderste del. På undersiden af forlårene findes en række af oprette lyse hår. Snablen når midthofterne. Længde 4,9-5,6 mm.
Forvekslingsmuligheder
Kendes fra de meget lignende arter Orthotylus nassatus, Orthotylus prasinus og Blepharidopterus diaphanus på bl.a. antallet af oprette hår på 1. og 2. antenneled samt på rækken af oprette lyse hår på undersiden af forlårene.
Biologi
Føden består af såvel plantekost som dyrisk kost. Overvintrer som æg. De voksne tæger træffes fra starten af juli til midten af august. Én generation om året.
Levested
Træffes i skovbryn, parker etc. Her findes den på løvtræer med en præference for elm og i mindre grad lind. Sjældnere på andre arter af løvtræer.
Udbredelse
Udbredt og temmelig almindelig i hele landet.
Kilde
Skipper, L. Danmarks blomstertæger. 2013. Danmarks dyreliv bind 12. Apollo Booksellers (download bogen her).
Videre læsning
Sjove fakta

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: