#100250 | Dyreriget / Leddyr / Hexapoda / Insekter / Næbmunde / Tæger / Blomstertæger / Blepharidopterus /
En bleggrøn, halvgennemsigtig blomstertæge. Oversiden er foruden lyse oprette hår forsynet med spredte og tilliggende mørke hår, hvilket dog kan kræve en god lup og godt lys at få øje på. 1. antenneled med højst 4 lange oprette hår. 2. antenneled uden oprette hår. Snablen når kun lidt forbi midthofterne. Undersiden af forlårene med en række lange oprette, lyse hår. Længde 4,0-4,7 mm.
Forvekslingsmuligheder
Ligner en række andre grønne blomstertæger, især i Orthotylus-slægten - hvor den i øvrigt tidligere blev placeret - og mangler ligesom disse halsring. Ligner i særdeleshed Orthotylus nassatus, Orthotylus prasinus og elmeblomstertæge (Orthotylus viridinervis). Den kan imidlertid kendes på bl.a. kombinationen af de lyse og mørke hår på oversiden. Desuden er der forskelle i udseendet af hannens kønsorganer.
Biologi
Føden består af såvel plantekost som dyrisk kost. Overvintrer som æg. De voksne tæger træffes fra slutningen af juli til starten af september. Én generation om året.
Levested
Træffes langs med enge, søer og vandløb, i parker m.v. Lever på pil, særligt smalbladede arter såsom hvid-pil, bånd-pil og grøn pil.
Udbredelse
Hist og her, spredt forekommende i det meste af landet.
Kilde
Skipper, L. Danmarks blomstertæger. 2013. Danmarks dyreliv bind 12. Apollo Booksellers (download bogen her).
Videre læsning
Sjove fakta

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: