Beskrivelse

Bearbejdet uddrag fra "Danmarks blomstertæger" af Lars Skipper 29-09-2020

Som hos de øvrige danske arter i slægten er oversiden sort og beklædt med to slags hår, hhv. mørke almindelige hår samt lyse tilliggende, let affaldende og skælagtige hår. 2. antenneled er hos hunnen tenformet fortykket. Hos hannen er det næsten cylindrisk, men tydeligt tykkere end 3. og 4. led. Skinneben helt sorte. Længde 3,9-4,9 mm.

Forvekslingsmuligheder

Hannen ligner meget Heterocordylus leptocerus og Heterocordylus tibialis (se sidstnævnte for adskillelse). Hos begge køn af Heterocordylus tumidicornis er 2. antenneled fortykket, men tykkest på den yderste del og dermed mere kølleformet. Desuden har pronotum hos denne art konkave sider, og de skælagtige hår er grålige og mere spredte. Hos Atractotomus mali samt hunnen af Atractotomus magnicornis og Atractotomus parvulus er 2. antenneled også fortykket og tykkest på midten, men disse er noget mindre og har ikke de for Heterocordylus-arterne karakteristiske skælagtige hår. Phoenicocoris-arterne er ligeledes mindre og uden skælagtige hår. Se evt. også arterne i slægterne Orthocephalus og Capsus samt Polymerus nigrita.

Biologi

Føden består af såvel plantekost som dyrisk kost. Overvintrer som æg. De voksne tæger træffes fra slutningen af juni til slutningen af august. Én generation om året.

Levested

Lever på tørre og varme lokaliteter. Den foretrukne vært er visse, navnlig farve-visse, men også gyvel nævnes som vært.

Udbredelse

Meget sjælden. På nær et enkelt fund fra nyere tid ved Glatved Strand syd for Grenå, er denne art kun kendt fra nogle få gamle fund fra 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.

Kilde

Skipper, L. Danmarks blomstertæger. 2013. Danmarks dyreliv bind 12. Apollo Booksellers (download bogen her).

Videre læsning

Sjove fakta

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo