Beskrivelse

Bearbejdet uddrag fra "Danmarks frøtæger" ved Lars Skipper og Ole Fogh Nielsen 02-10-2020

En lille, ret mørk og mat frøtæge med korte og fine hår. Det sorte hoved er bredt med store, udstående øjne. 1. og 4. antenneled mørke, de øvrige ofte mere eller mindre lyse. Det inderste antenneled er længere end øjets bredde. Pronotum er sort med brunlige pletter bagest og overalt med kraftig og ensartet punktering. Scutellum er sort, og dækvingerne er mørkebrune med tydelig punktering og nogle mere eller mindre tydelige sorte pletter. Membranen er mørkegrå eller brunlig med lysere ribber og en lys plet inderst, og arten er altid langvinget. Lårene er mørke og skinneben og fødder rødbrune. Bagfodens 1. led er ca. lige så langt eller kun en anelse længere end 2. og 3. led tilsammen. Længde 2,5-3,5 mm.

Forvekslingsmuligheder

Kan forveksles med sine nære slægtninge Stygnocoris rusticus og brun frøtæge (Stygnocoris sabulosus). Hos Stygnocoris fuligineus og brun frøtæge er bagfodens 1. led ca. lige så langt eller kun en anelse længere end 2. og 3. led tilsammen. Hos Stygnocoris rusticus er bagfodens 1. led ca. dobbelt så langt som 2. og 3. led tilsammen. Denne er desuden oftest korvinget, mens Stygnocoris fuligineus altid er langvinget. Stygnocoris fuligineus og brun frøtæge adskilles ved hjælp af behåringen og lårenes farve. Stygnocoris fuligineus har korte, tilliggende hår og mørke lår. brun frøtæge har lange hår og lyse lår. Se evt. også Lasiosomus enervis.

Biologi

Lever af frø fra mange slags planter. Normalt overvintrer de voksne tæger, og i april og maj ses parring og æglægning. Nymferne er fremme fra maj - de voksne fra august, hvor parring og æglægning finder sted. I september og oktober forvandler de nye nymfer sig til voksne tæger. Dyrene fra den anden generation kan nu ses til langt hen i november. Det sker, at enkelte "sene" nymfer må overvintre. Der er to årlige generationer.

Levested

Arten kan træffes på mange forskellige typer biotoper - både i åbne områder med lav vegetation og i mere skyggede og delvis tilgroede lokaliteter. Opholder sig mest på jorden, men ses også af og til oppe på urter og buske.

Udbredelse

Fundet i store dele af landet. Der er flest registreringer fra Sjælland og i den sydøstlige del af Jylland. Arten må nok betragtes som ret almindelig, men noget lokal.

Kilde

Skipper, L. & O.F. Nielsen. 2018. Danmarks frøtæger. Danmarks dyreliv bind 15. Apollo Booksellers (download bogen her).

Videre læsning

Sjove fakta

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo