Kan især forveksles med baldrianfrøtæge (Acompus rufipes) og vore tre Stygnocoris-arter - først og fremmest brun frøtæge (Stygnocoris sabulosus), som den ligner rigtig meget. Lasiosomus enervis kendes dog med sikkerhed på, at forreste del af pronotum er sort og glat med kun få punkteringer, mens bageste del er gulbrun med kraftigere punktering. Hos baldrianfrøtæge og Stygnocoris-arterne er pronotum overalt med kraftig og ensartet punktering.

Lever af frø fra mange forskellige slags planter. De voksne tæger overvintrer. Dyrene kan være meget tidligt fremme efter overvintringen, men parring og æglægning foregår først i maj-juni. Nymferne kan ses gennem hele sommeren og i begyndelsen af efteråret, og den nye generation er fremme fra sidst på sommeren. De voksne tæger holder længe ud, inden de går til overvintring - og da de som nævnt også er meget tidligt fremme efter overvintringen - kan de findes det meste af året. Der er én årlig generation.

Træffes især på fugtige og delvis skyggede lokaliteter som skovbryn, skovlysninger og frodige enge, men kan også findes på mere tørre og sandede biotoper som heder, overdrev og klitter. Kan findes både nede på jorden og oppe i værtsplanterne.

Der kendes kun tre danske eksemplarer af denne art. To af disse er indsamlet ved Sorø, sandsynligvis fra midten eller slutningen af 1800-tallet. Det tredje dyr er fra Bølshavn på Bornholm, indsamlet i 1938.

Skipper, L. & O.F. Nielsen. 2018. Danmarks frøtæger. Danmarks dyreliv bind 15. Apollo Booksellers (download bogen her).