Beskrivelse

Bearbejdet uddrag fra "Danmarks frøtæger" ved Lars Skipper og Ole Fogh Nielsen 02-10-2020

En lille til mellemstor frøtæge med et skinnende udseende og meget korte, tætliggende hår. Det sorte hoved er bredt med store, udstående øjne. De inderste antenneled er overvejende rødbrune, det yderste sort, og det inderste led har ca. samme længde som øjets bredde. Pronotum er sort og skinnende med tæt og kraftig punktering. Scutellum er sort, og dækvingerne gulbrune med sort punktering. Membranen er lys med et par mørke pletter. Arten er oftest kortvinget, langvingede individer er ret sjældne. Længde 3,6-4,4 mm.

Forvekslingsmuligheder

Kan især forveksles med Lasiosomus enervis og de tre arter fra Stygnocoris-slægten - især brun frøtæge (Stygnocoris sabulosus). Baldrianfrøtægen kendes fra Lasiosomus enervis på, at pronotum overalt har kraftig og ensartet punktering. Hos Lasiosomus enervis er forreste del af pronotum glat med få punkteringer. Desuden er Lasiosomus enervis forsynet med lange lyse hår. Hos Stygnocoris-arterne er det inderste antenneled længere end øjets bredde, hos baldrianfrøtægen har det inderste antenneled ca. samme længde som øjets bredde.

Biologi

Lever af frø fra værtsplanterne. De voksne tæger overvintrer. Parring finder sted i perioden fra maj til juli, og hunnen lægger sine æg i værtsplanternes blomsterstande. Nymferne kommer frem i løbet af sommeren. Den nye generation viser sig fra august, og tægerne kan nu findes til hen på efteråret, hvorefter de går til overvintring. Der er én årlig generation.

Levested

Levestederne er fugtige, delvis skyggede lokaliteter som enge, moser og områder langs søer og åer. Arten findes som regel på steder med høj urtevegetation - hvor den især træffes på baldrian. Modsat mange andre frøtæger opholder dyrene sig mest oppe på planterne. Overvintrer på tørre, beskyttede steder - f.eks. under døde grene, vissent løv eller i mospuder.

Udbredelse

Baldrianfrøtægen hører til blandt vore mere almindelige arter. Den er udbredt i næsten hele landet, og der er især mange fund fra Sjælland og det østlige Jylland.

Kilde

Skipper, L. & O.F. Nielsen. 2018. Danmarks frøtæger. Danmarks dyreliv bind 15. Apollo Booksellers (download bogen her).

Videre læsning

Sjove fakta

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo