Kan især forveksles med slægtningen Stygnocoris fuligineus, men kan bl.a. kendes på længden af bagfodens 1. led. Hos Stygnocoris rusticus er bagfodens 1. led ca. dobbelt så langt som 2. og 3. led tilsammen. Hos Stygnocoris fuligineus er bagfodens 1. led ca. lige så langt eller kun en anelse længere end 2. og 3. led tilsammen. Hos Stygnocoris rusticus er pronotum desuden ensfarvet sort - hos Stygnocoris fuligineus er den forreste del sort og den bageste del forsynet med brune partier. Ydermere er Stygnocoris rusticus oftest kortvinget, mens Stygnocoris fuligineus altid er langvinget.

Lever af frø fra mange forskellige slags vækster. Æggene overvintrer, og nymferne viser sig fra maj. De voksne tæger kan findes fra slutningen af juli, og parringen foregår i august og september. Æglægningen finder sted i en lang periode fra september til december, og det sker, at nogle af de voksne tæger - især hunner - overvintrer og lever frem til begyndelsen af foråret.

Arten er fundet på mange slags åbne og delvis tilgroede og skyggefulde lokaliteter: skovlysninger, frodige enge, moser, overdrev og heder. Den kan også en træffes på brakmarker, lettere tilgroede ruderater og i haver og parker. Dyrene er ikke bundet til bestemte værtsplanter og opholder sig mest på jorden, men de voksne kan dog også findes oppe på urter og buske.

Almindelig og udbredt i store dele af landet. Arten er dog tilsyneladende mest østlig, og den er især fundet på Øerne og i Østjylland. I resten af Jylland er der kun få fund.

Skipper, L. & O.F. Nielsen. 2018. Danmarks frøtæger. Danmarks dyreliv bind 15. Apollo Booksellers (download bogen her).