Den eneste anden frøtæge, som den for alvor kan forveksles med, er slægtningen Plinthisus pusillus. De to arter adskilles dog let ud fra punkteringen på pronotum. Hos Plinthisus brevipennis er kun bageste del af pronotum punkteret, mens forreste del er skinnende og glat. Hos Plinthisus pusillus er hele pronotum tydeligt punkteret, og Plinthisus pusillus er desuden endnu mindre end Plinthisus brevipennis.
På forlårets underside har Plinthisus brevipennis to store torne, hvor Plinthisus pusillus har én. Se evt. også den noget større Lamproplax picea. Arten vil måske også kunne forveksles med visse små, sorte biller, men kendes på sugesnablen. Biller har bidende munddele.

Lever af frø fra mange forskellige slags planter. De voksne tæger overvintrer og kommer frem om foråret, og parring finder som regel sted i maj-juni. Hunnen lægger sine æg i plantemateriale på jorden, og nymferne viser sig i løbet af sommeren. Den nye generation er fremme fra slutningen af juli eller i august. Én årlig generation.

Findes på mange forskellige typer af levesteder. Den træffes især på tørre, sandede og lysåbne biotoper, men også på mere fugtige og delvis skyggede lokaliteter. Opholder sig normalt nede på jorden, hvor den skjuler sig i vegetationen. Overvintrer mellem vissen vegetation, i mos eller under løs bark.

Fundet hist og her i Danmark. Der er flest registreringer fra Øerne, og i Jylland er arten kun kendt fra Østjylland og Nordøstjylland. De fleste fund er gamle, men der er dog også adskillige nyere. Den meget lille tæge kan imidlertid sagtens være overset, og arten er muligvis mere almindelig, end det umiddelbart ser ud til.

Skipper, L. & O.F. Nielsen. 2018. Danmarks frøtæger. Danmarks dyreliv bind 15. Apollo Booksellers (download bogen her).