Kan forveksles med Pachybrachius fracticollis og Pachybrachius luridus, hvor pronotum også er tydeligt og karakteristisk indsnøret bag midten. Den kendes dog sikkert på, at bagfodens inderste led er ca. 3 gange så langt som 2. og 3. led tilsammen. Hos de to Pachybrachius-arter er bagfodens inderste led højst 2 gange så langt som 2. og 3. led tilsammen. Hos Pachybrachius-arterne strækker dækvingerne sig normalt ud over bagkroppen og skjuler denne. Hos Ligyrocoris sylvestris er dækvingerne som regel kortere og dækker ikke det yderste af bagkroppen. Desuden er dækvingerne mere ensfarvet gulbrune hos Pachybrachius-arterne.

Lever sandsynligvis af frø, Artens livscyklus er ikke helt afklaret, men i Finland og i bjergene i Mellemeuropa ser det ud til, at den overvintrer i ægstadiet. Nymferne kan findes i maj og juni, og de voksne tæger er fremme fra juli. Parring og æglægning finder sted i august-september. Det er uklart, om artens livscyklus er den samme her i landet.

Levestederne er højmoser, fugtige enge og lignende lokaliteter. Dyrene er ofte fundet i tørvemos, mellem halvgræsser, under hedelyng eller mellem visne fyrrenåle. De nøjagtige værtsplanter kendes imidlertid ikke.

Kendt fra det nordlige og østlige Jylland samt fra Nordøstsjælland. Arten er fundet på Læsø i 1969 samt ved Viborg samme år, men ellers kendes kun gamle fund. Arten må betragtes som meget sjælden - og måske forsvundet.

Skipper, L. & O.F. Nielsen. 2018. Danmarks frøtæger. Danmarks dyreliv bind 15. Apollo Booksellers (download bogen her).