Normalt ret let at kende. Den kan dog i visse tilfælde forveksles med andre arter i slægten Eremocoris. Hos Eremocoris plebejus og Eremocoris podagricus er der to større torne på undersiden af forlåret - hos Eremocoris abietis kun én. Eremocoris fenestratus har også kun én større torn på undersiden af forlåret. Hos denne har hårene på skinnebenene samme længde som bredden af skinnebenene, hos Eremocoris abietis er hårene kortere end bredden af skinnebenene. Se evt. også de noget mindre Scolopostethus-arter.

Artens biologi afviger meget efter, hvorvidt den lever i myretuer eller udenfor. Se under Fun Facts.

Typiske levesteder er åbne områder i tørre, sandede nåleskove eller på heder, som er mere eller mindre tilgroede med ene og fyr. Her kan arten findes under hedelyng, blåbær og andre lave vækster. Den træffes ofte på de samme lokaliteter som sprøjtemyrer (Formica), og man finder jævnligt både voksne tæger og nymfer inde i myretuerne.

Fundet i hele landet. Der er dog generelt langt mellem fundstederne, og arten må betragtes som lokal og ikke almindelig.

Skipper, L. & O.F. Nielsen. 2018. Danmarks frøtæger. Danmarks dyreliv bind 15. Apollo Booksellers (download bogen her).

Denne art kan leve såvel i det fri som i myretuer. I tuerne lever de af myrernes byttedyr og af myreyngel, uden at myrerne angriber dem. Uden for tuerne suger dyrene ofte på frøerne i nedfaldne kogler. I myretuerne er udviklingen ikke afhængig af årstiden, og her er der muligvis flere årlige generationer. Hvis udviklingen finder sted udenfor myretuerne, overvintrer den voksne tæge under tørre nåle eller i anden vissen vegetation. Parring og æglægning finder sted om foråret, og den nye generation er fremme fra august. Her er der kun én årlig generation.